Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— enge 187
fara ænda lângs stranden: langs med; ænda med.) Det er
denne Partikel, som findes i det nyere indtil (ænda til) og i
endelangs. ”Mæn sculæ skæræ et raat hööns ændæ lang syndær.”
Gl. D. Kogebog. 24. (Hist. Tidsskr. V. 545.)
Ende, (Ændæ), n. s. Afgiørelse, endelig Afgiørelse, Endelighed. ”O0m
alle thisse stykke oc articlæ hafwer fornempde wor frue Drotning
Margretæ meth oss forne biscop Pæther — — een ganzæ oc
fulkommen ænde gonget.” — ”Huilken forde ænde suo begrepen
oc ænd (endt) ær pa alle sydher, sfom nw tilforen oc hær efter screuet
star.” Dipl. 1397. (Udv. D. Dipl. I. p. 71.) ”Oc een ganze ænde
waræ oc blifue mellen koninxdömet oc biscopsdömet.” sst. p. 73.
endelangs, adv. efter Længden; langs med, langs ad. ”Eeth strædæ
gangær meth (midt) i gemæn værdæn, oc twært, oc ændælangs
at iorden.” Lucidarius. (Brandt. 42.) ”Baade twert oc endelangis.”
Jert. Postill. 109. a. (Ligeledes Vedels Saxo, S. 428.) ”Fra then
steen, oc endelængs paa et gierde.” Dom af 1541. (Rosenv. I. 68.)
”En sort Kappe, som vaar paa Opslagen, tuert oc endelangs, saa oc neden
om, sticket med Perler.” Beskr. over Christian IV. Kroning. 1598.
endelangt, adv. maalt fra een Ende til den anden; i een
Længdestrækning. ”Han (Kiøbstaden Ninive) er x. daws gang i gemmen
endelanct.” Lucidarius. (Brandt. p. 50.) ö
Endskab, et. Ende, Slutning. ”Der met haffuer tit oc offte
wenighed, Krig, Fare .... faaet sit endskaff, vden almuens
blodstyrthing.” Rein. Fos. 1555. f. 271. p. G
ene, adv. (med det ene; uden det ene, ad ene, m. fl) ”mæt
thæt enæ, at thæt fangær kristendom”: (kun paa Vilkaar at.)
Er. Siæll. L. I.2. ”Num thæs at enæ, at fathær wil hanum
giuæ af.” sammest. I. 7. (ikke uden at; kun i det ene Tilfælde, at.
s. num.) Oftere: ”num thæs enæ.” Er. Siæll. Lov. I. 5. 19;
eller blot: thæs ene. Ligeledes: utæn thæs ene og utæn thæt
ene. sammest. III. 31.
eneledes, adv. alleneste ”Ther aff eneledes maa mennesken withæ,
om han bliffwer i Kærlighet.” Cod. Reg. 1586. f. 22. b.
eneviis, adj. som troer sig ene viis eller klog; klogere i egne Tanker,
end alle Andre. ”Selvviis og eneviis er uviis.” Ordspr. P. Syv.
II. 229. (Jvf. Sv. envis, selvklog, selvraadig.)
enge, engi, ænge, ængen, adj. ældre Former og Skrivemaader for
ingen (i Sing. og Pl.) Isl. eingi. ”Sommæ hadhæ V. howet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
