Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
186 Embedsfolk —
kommer ogsaa Ordet Embedsmand i den ellers sædvanlige Bemærkelse, for:
Befalingsmand: ”Riddere, og Riddermendsmænd, Fogeder og
Embedsmænd, Borgemestere” o. s. v. Forskiellen er ogsaa i pl. kiendelig
(Embedsfolk og Embedsmænd.)
Embedsmand, n. s. 1. I ældre Dansk (især i 15de Aarh.) i
Almindelighed: Haandværksmand. (s. Embede, 2.) ”Framdelis wille
wii att hwer embidtmand i köpstæderne skall berge sig aff sytt
embidtt .... oc enghen embidsmand her effther bruge
köpmandskapp vden till thieris embitz behoff.” Br. af Christian II. 1516.
(Suhms Saml. II. 1. S. 146.) ”Ligerwiis som ett redsckaff thet
röris oc biwgis af een embitzmand.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar.
1533. f. P. 2.) ”Alle almindelige Embedsmænd, som ere
Skomagere, Skrædere, smidder” o. s. v. Reinike Fos. 1555. f. 225.
”Embetzmænd, som all list oc kunst kunde optencke.” sst. f. 228. b.
(Jvf. Christian III. Reces, 1540, § 7, hvor ””.mbedsmænd og
Handwerksfolk” (som her paa et af de tidligste Steder forekommer) modsættes,
saaledes at de første bemærke saadanne, der have Laugsindretninngg 2. I den
nu brugelige Bemærkelse forekommer Ordet neppe før i anden
Halvdeel af 17de Aarh.; med den Undtagelse, at det tidligere
(baade i 16de og 17de Aarh.) jævnlig bruges om Lehnsmænd,
Befalingsmænd paa Kongelige Slotte og Gaarde. F. Ex. i et
Br. af K. Hans: ”Oleff Friis wor embit2man paa Vallöö.” 1484. (Hüberst.
Actst. I. 41.) ”Alle wore fogede oc embitzmen.” sst. S. 50. (Jvf.
Embedsfolk, og det der anførte Brev af Christian III. 1554.)
Embedsskraa, n. s. Gildeskraa; Anordning for Haandværkslaug;
Laugsartikler. ”Embedsskraa oc Privilegium” (af Christian II. for
Guldsmedene i Kiøbenhavn. 1515.) s. D. Mag. III. S. 273.
Embedsværk, n. s. Haandværk; Haandværksarbeide. ”De pleiede
paa samme Aars Tid at bestille et Spectackel, hvorudi der
beriddes alle Embedsværk, ickun till Börnespil.” N. Hemmingsen om
Wgteskab. 1572. S. 263. ;
emeden, adv. alt medens, imedens. ”Emeden han nu fortöffuer
hans Norske Raad, kommer der ickun tre tilstede.” Hvitfeldt. 4to.
Chronol. 3. Part. p. 485.
end thi, conj. enddog, endskiøndt.
”Ieg haffuer hört sawfft aff henne,
en thij ieg eij henne kenne.” Blantzeflor. 1509. f 15. a.
ende, (ænde), præp. ved, ad, (imod, op, til.) ”Mit swerdh, som
stod alth ænde hans howet gærdh.” Riimkrøn. 715. (Sv. ænda:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
