Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Fieder 203
Haandfæstn. Art. 23. ”En fuld fast Orfeide, och euig fred oc
Sickerhed, met fælig, tryg, fast och fuldkomelig wenskab.” 1570.
(D. Mag. III. 367.) ”Du skalt fare fry oc fellig hiem igien.”
Claussens Sn. S. 159. ”At drage fellig af Landet.” S. 376.
(Ligeledes S. 191. 566. 725. 746.)
Felig, Fælig, n. s. Sikkerhed, Stilstand i Feide, og den derom
sluttede Forening. (Gl. Sv. Felighet. Neders. Veligheit.
Fellighed. Hvitf. 4to. II. S. 593. P. Claussen. Snorre. S. 519.) ”Thær
the æræ algladest, oc ventæ töm felich oc roo at hauæ mæth
theræ glætskap.” Lucidar. Brandt. S. 59.
”Han sagde hannem Fred og Fælig til,
Saa tryg skulde være den Leide.” K. Vis. Nyerups Udg. II. 234.
Feltskyt, n. s. Feltstykker, Felt-Artillerie. ”Sammeledis med
nödtörfftig Feltskyt, Pulver, Lod” o. s. v. Hvitfeldt. II. 1203.
Feltøverste, n. s. Hærfører, Høvedsmand. ”Huo er Höffuitzmand ...
for denne eders Hær? .... vor Feltöffuerfte er Gram.” Vedels
Saxo. S. 6. ;
Femt, Fimt, n. s. I det ældre Retssprog: en Tid eller Termin af
5 Dage, som var den sædvanlige Stævningsfrist. (Jvf. Dommen
af 1554, hos Rosenv. I. S. 233, hvor der læses: ”inden thrinde
Femb”; og Udg. Anm. 8. Ligeledes: ”inden thrende Fem.” (1558.)
sst. Il. 193. (Jvf. Er. Siæll. L. II. 69: ”Ok takæ han æy husæt up i thre
fimtæ.” K. Ancher, jurid. Skr. II. 148 o. flg. Om v. at fimte, Rosenvinges
Anm. til Siæll. L. S. 373.)
Fenke, n. s. (cognata, qvindelig Slægtning;) s. Fænke.
fersk, adj. frisk,. ny. ”Oc loodh han settæ færske wæbner paa
mwren oc torneth.” Tyrkens Tog til Rhodis. (Gotfr. af Ghemen.
ud. Aar.) ”stærke sig met ferskt Reysetyg” (Rytteri.) Vedel.
Saxo. 468. ”It vngt Hierte oc særskt Mod.” sst. S. 472. —
”At gribes meth færsk gerning.” Den gl. Gaardsr. § 1. 3. 4. 7 o. fl.
(Rosenv. Udg. S. 22. 26.) ”Paa fersk Fod”: uopholdelig; strax
ovenpaa. ”Harald kom paa fersker Fod saa nær efter Keiserens
Folk.” Vedel. Saxo. 213. ”Vorder han tagen paa fersk Fod.”
(paa fersk Gierning.) D. Lov. VI. 16. 1.
Fieder, n. s. Fodlænke. ”Of han tog ham i stokkæ, æth i fiæthræ.”
J. Lov. II. 64. ”Tha ma han læggæ a hanum fiætær, ok gömæ
hanum til things.” Er. Siæll. L. II. 21. ”Tha hawir bonde wold
til at sæthie honum i fiedir.” Lunds Stadsr. § 57. ”Hand lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
