- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
202

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

202 Feirende —

Feirende, Fægrend, Fægring, n. s. (af fager.) Fagerhed,
udvortes Skiønhed. Fæghrænd, finder man i Lægebogen Cod. Magn.
187; og hos H. Harpestr. : ”for utæn sæghrænd enæ”; (Steenb. 30.)
Fægring, i Cod. R. 1390. (Fægreth. Lucidar. p. 23.) ”Feyrendhe
æller fawerheet”: decor. V. Gl. D. Bib. 2 Moseb. 28, 2. ”Ath the
speyle sfigh innen jomfru Marie jomfrulighe fæyrendhe.” Gl. D.
Bønneb. (Cod. Reg. 1614.) ”For edhræ særdeles dygders
fæyrendæ.” sammest. ”Mennyskæ seyrindhæ oc wenheth.” Lucidar.
Brandt. S. 23. ”I hwidhetz eller sneæns fæyrendæ.” (1497.)
Cod. Thott. 553.

Feiring, en. 1. Prydelse; Skiønhed; det, hvorved noget bedres,
eller smykkes; (decor.) Deraf: Bod, Gave til Sone, Erstatning,
eller Godtgiørelse; (piaculum.) (Isl. fegra, at smykke.) ”Den
Feiring er lidet værd, som ingen fanger Gavn af.” Est decor
obtusus, cui nullus competit usus. P. Lolle. 2. Det bruges i samme
Bemærkelse, som Høviskhed (s. Ordet), eller Gørsum (nemlig
en eller anden Gave, foruden egentlig Mandebod, hvorom den
Dræbtes Arvinger forligtes med Drabsmanden.) ”Fullmacht at
hænde bood oc feyring, oc göre oc lowe orseythe æffter hans

döth.” (Et Orfeidebrev af 1449.) ”De toge icke Mandbod, eller
nogen Skenck oc Peiring for deris Död.” Vedels Saxo. 1575. S. 229.
I en Dom af 1537 nævnes: en Mand havde ”bødet 3 Stykker Jord til en
Feiring for Severin Bertelsens Død”; (Rosenv. II. S. 14;) og i en anden
Dom af 1537, hvor forskiellige Poster af den udlovede Mandebod opregnes
(50 lødige Mark, 30 Mark og andre 30 Mark for Kost og Tæring, 14 Mark
til den Dræbtes Broder, m. m.) omtales siden, ”at Vidnet ey bemelder, att
thett vor udtloffuitt nogett til Feyring.” (Rosenv. II. S. 33)

Feiringsbod, n. s. det samme som Feiring, 2.

”Otte af de bedfte Slotte her ere ....

Dem giver jeg dig til Feiringsbod.”

(Marsk Stigs Vise. 2 Nyerups Udg. II. S. 127.)

felig, fælig, adj. tryg, betrygget; sikker for Feide eller fiendtligt
Anfald. (Gl. Sv. fetig. Ihre, Glossar. I. 464; hvor han vil udlede det af
Angels. fule, tro. Neders. velig; jvf. Brem. Wb. I. S. 370, hvoraf det
formodentlig ligefrem er optaget) ”The konnæ ey fa then forwaringæ,
at the mwæ wæræ theres liif ok gotz felighe.” Br. af Biskop Bo
i Aarhuus. Hübertz. Actstykk. I. S. 2. (Jvf. Hvitfeldt. 4to. Chronol.
3. Part. S. 616.) ”Den, som Feiden kyndis, skal vere felig for
dennem, som hannem Forvaring giör, Nat oc Dag.” Frederik II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free