Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Fiig 205
I. S. 6. Anm. 57. 181.) ”Oc beuisthe Niels Langhe, att hand
haffuer logliigh kyndt Löffen paa samme Godz, och indlagtt
Penginge uti Fierdings Kyrcke.” En Dom af 1546. sst. p. 88. —
I et Brev af Frederik II. befales det Lehnsmændene at have flittelig
Opseende med, ”at Tingbögerne holdes klare och rene, och at de overantvordes
och indlegges udi Fierdings Kirke eller Landskiiste udi huert
Herred.” 30. Mart 1568. (D. Mag VI. p. 60.)
Fierdingslag, n. s. Efter Rosenvinges Mening: det samme som
Fierdingsboel. ”Oc ligger saa meget Iordt till samme
Byggestett .... som ett fuldt Fierdingslaff paa then Tiid, ther Gaarden
bygtt vor.” (1538.) Udv. Domme. II. 80.
Fierdingsmand, n. s. (i Kiøbsteder) synes at svare til sildigere
Tiders Rodemestere, eller Stadens udvalgte Borgere (eligerede
Mænd.) (Jvf. K. Hans’s Kiøbstadsr. 1484, § 2, som foreskriver
10 Raadmænd og 4 Fierdingsmænd.) ”Item skal her wæræ
i wor by ien byfogeth ok 8 fiærdingæmæn, som abbatissen ol
confessor skullæ uthwæliæ aff the wisestæ ok bestæ dandæmen i
byen æræ .... hwilke som skullæ raadæ ok besyrghæ bysens besstæ
meth abbatissen ok confessor.” Maribo Stadsr. 1488. (Ny D. Mag.
VI. 226 og 227.) I et Tingsvidne, 1482, nævnes dog
”Rodemestere oc Fierdingsmend” i Kiøbenhavn. (Rosenv. I. S. 19.)
fiermer(e), compar. af det gamle fiær (nu fiern, Sv. fsärran)
ɔ3: fiernere. Denne i et enkelt Tilfælde hos Almuen bevarede Form (den
fiermere og nærmere Hest for Vognen) er den gamle og oprindelige.
f. Ex. ”Æn tho at frændær æræ fiærmær æn bröthrænne, tha
æræ the tho nærmær at gömæ börnnæ gotz.” Er. Siæll. L. I. 43.
”Iöderne wore sand hellighed oc salighed fiermere.” Taussen.
(1539.) Post. Vinterd. f. 1, b. (jvf. førmer.)
fige, figte, v. n. hige, stræbe efter; begiere. (Sv fika, skynde sig,
hastestræbe) ”De som nat oc dag fige effter verdenss gotz.” Jertegns
Posft. 47. a. ”Det wor en mand, som meget syctede effter guld
oc penninge.” sammest. — v. dep. figes til noget: ”Thi skullæ
ther inghen fygis tijl.” Riimkr. 3534. (Isl. fykiaz.)
Fiig, (kigt), en. stærk Attraa, Lyst, Higen. ”Han hade tijl rigeth
stor figh.” Riimkrøn. 796. ”Thet wollet (voldte) hans fig oc
gyre.” sst. 4736. ”Saa lyckedis hannem hans Fijg oc
Gierighed.” P. Claussen. Snorre. 227. ”Ther ieg saa, at samme bogh
opkiöptis met stoer hast oc syg.” (P. Eliæ En christelig Under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
