Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
244 fredfærdig —
sommelige med andre .... oc som ingen Mand giöre nogen
vfred.” Taussen. (1539.) ”Salige ere de fredfærdige, for de
skulle hedde Guds börn.” Samme. (Post. Sommerd. 295, b. Af
Matth. C. 5.)
fredhellig, adj. som har Fred, Tryghed for sit Liv og sin person-
lige Frihed; som er tilsagt Leide af en Uven paa en vis Tid, m. m.
”Fredhellig est du hidkommen til mig,
Fredhellig maa du henride.” (N. Ebbesens Vise. Nyerup. II. 238.)
”Til i Morgen eft du fredhellig for mig.” sst. II. 239. (Jvf. S. 267.)
Fredkiøsb, n. s. Bøder, som en Drabsmand, eller anden Fredløs,
betalte til Kongen for at faae sin Fred. ”Bod for Manddrab, som
Kongen bør, dog ei tager førend Manddraberen er forligt med den
Dødes Frender og Kiøn.” Ostersens Gloss. S. 292. (”Ei a
Kunung fritköp af hanum at takæ” æc. J. Lov. II. 22.) (jvf.
Blodvide, 2.) ”Tha a han at bötæ ni mark til konungs ræt, ok sex
mark til frithköp .... ok thre mark foræ blothwitæ.” Er. Siæll. L.
III. 46. (Blandt de Rettigheder, Afgifter, Sagefald og Smaaredsler, som
St. Peders Kloster, efter dets af K. Hans stadfæstede Privilegier (1493) skulde
oppebære af Nestved, nævnes ogsaa: ””Fredköff aff Nestwet oc andre
closters tiænere.” S. R. Dan. IV. 342.)
Fredklokke, n. s. Bedeklokken, som ringes paa Landet, tidlig om
Morgenen, og ved Solens Nedgang. I Lunde Stifts Landebog,
(1569) Malmøhuus Lehn, pag. 139 hedder det om et Sogn:
”Thenn mand, ther boer wdj Degnnefestin, fkall ochsaa berre
breffue, och ringir fredklocke morgenn och afften.” (Ligesaa
p. 185.) *Effter Wi forfare, huorledis mange steder paa Landsbyerne
her i Rigett icke skal ringes morgen och afften med Fredklokken, eller
Bede-klokken .... och effterdi forneffnte ringen tit och ofte gifver Mange
goed och christelig andagt, och foraarsager, at mangen paa samme tiid,
naar ringes, giör sin bön till den Allermægtigste, som ellers en saare ringe
iting och sielden tencker paa gud: bede vi dig och ville” o. s. v. (Et
Kongebrev af Christian IV. 10. Jul. 1593.) ;
Fredkors, n. s. Kors, som opsattes til Skieltegn, for at vise
Grændserne for en Byes Mark og Domsret (Jurisdiction) eller Byfred.
”Hwo som kommer fræmedhe till Holbeck, och slar ther nogen
ihiel i byen eller innen fredkorsett.” Holbeks Stadsr. (1549.) § 1.
(Jvf. Stubbekiøbings Privil. 1354: ”Infra ipsius villæ terminos signi pacis,
dictos vulgariter byfre d.”)
Fredløsen, n. s. i samme Betydning som Fredkiøb: forekommer i
Er. Siæll. Lov. III. 47. ”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
