Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Frikiøb 247
fremlede, v. a. (et Tingsvidne) d. e. fremme, befordre; fremstille de
valgte eller udnævnie Mænd, der skulle afgive Vidnesbyrd; f. Ex.
”lens Prong, vor metborger, paa graabrödre closters vegne, han
ther lofflige esket, bedes, feck ok framlede eet fultt standende
Tingsvitne.” (Randers Byting. 26. Marts 1442.) Geh. Arch.
fremmermere, adv. videre, fremdeles, ydermere. ”Oc lader ther
ingen lenger töffring eller Forsömmelse fræmmermere wære meth.”
(Br. af Christ. I. til Niels Eriksen Gyldenstierne.) 1466. ”Thenne
edher verdighedh fremmermeræ æn noghre andræ.” Gammeld.
Bønneb. (Cod. Reg. 1614.) (Jvf. Indledningen til Kiøbenh. Stadsr. ved
Er. af Pommern: ”remmer-mere end andre”, som her bør læses.
Rosenvinges Udg. af Stadsr. S. 127.)
Fremstød, (”kFramstyd”,) n. s. Hielp, Fremhielp, Understøttelse.
(Ligesom Stød, Brandstød.) ”Att han der med wilde lere oss, att
ey kaste bort huad som Gud giffuer oss til noget sramstyd.”
Taussens Post. (1539.) 200, a.
Fremsæt, (Framsæt,) n. s. 1. Fremstilling, Foredrag, mundltligt
eller skriftligt. ”Formedelst Ræffuens mesterlige Framset, smiglende,
söde, vel slibede ord oc tale.” Rein. Fos. 1555. f. 183. ”De
Fattigis framset oc kæremaal.” sst. 192, p. 2. Forehavende, Forsæt,
Plan. ”Saa at de kunde bekomme deris framset, oc at sagen
effter tycke kan vdföris.” Reinike Fos. 1555. f. 82. (s. Opsæt.)
”Naar menneskelig Had oc Forfölgelse oplegge sig imod Guds
Godheds Forsiun oc sremsæt.” Vedels Saxo. S. 253.
fremtale, v. a. fremsige, udtale, forkynde. ”Hymlenæ fræmthale
gutz ære.” (enarrant gloriam Dei.) 1488. (Cod. Reg. 4to. 1586.
fol. 47, a.) ;
Fribaarenhed, n. s. den Egenskab, at være fribaaren, af god eller
adelig Byrd. ”Ingen Bisp skal bluiff ved, enthen for alderdom, eller
for fribornhetz, eller ypperlig flectz fiyld, at forspörge sig huad som
nytteligt kan være.” (P. Laurentsen om Præsteembede. f. C. 3.) 1533. Ligeledes:
Fribyrdighed, n. s. fri Fødsel. ”Ögher ether fribyrdugheth oc
fregdh.” (1488.) Cod. Reg. 1586. f. 15, a.
Frihed, (Byens Frihed:) Udstrækningen, Grændserne af den Grund
og Jord, der tilhører en By eller Kiøbsted. (jvf. Byfred,
Fredkors.) ”At ingen skulle gaa uden Byes Friihet met Rör och
tennde Lunter.” En Dom af 1559. (Rosenv. I. 275.)
Frikiøsb, et. formodentlig det samme som Fredkiøb. ”Stedsmaal,
Frikiøb, Forlof, Sagefald eller andet saadant”: nævnes i Professorum uni-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
