Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
248 Frimarked —
versitatis Hafn. Constitutiones laudabiles af 1576 og 1603, som uvisse
Indtægter af Bønderne til Professorum corpora.
Frimarked, n. s. (s. Feilemarked, som har samme Betydning.)
”Item forbiuder myn herre koning at ride frii-market.” (Den
gamle Gaardsret. § 10.)
frittesom, aåj. frittesyg, spørgesyg, nysgierrig; (en uvanlig og udansk
Form.) ”Quinnæ ære dyghært frittæsommæ.” Lucidar. Brandt. S. 28.
fro, (fraa,) adj. i Bemærkelsen: rask, kiæk, modig o. desl. (jvf. isl.
Fro, Medgang, Fremgang; (Ihres Gloss. I. 605) og fr“r, hurtig,
rask; fraálegr, fyrig, modig.) ”Dog han wor bode dydelig oc
fro.” Riimkr. V. 1638. ”Gered och Hans, the hellede froo.” 4421.
”Ieg affled met henne en sön saa fraa.” 1377.
fro, adj. tidlig. Deraf: Fromesse, Ottesang, Morgenmesse;
(ligesom vi endnu have: Froprædiken.) ”Söndagen næst der effter,
der de (Fyrsterne) nu haffde hört Fromesse.” Hvitf. 4to. K. Hans.
S. 75. ”Da bleffue Fromesserne betimelig siungne.” Claussens
Snorre. S. 776.
from, adj. 1. tapper, mandig. (Sv. from. Ihre. Glossar. I. 606.)
”The frommesthe kæmper.” Riimkrøn. V. 852. ”For the wore
hellædhe fromme.” sammest. 2340. (jvf. V. 886. 1100. 1143.
1600. 2130.)
”Jeg haver det alle mine Dage hört,
De danske Mænd ere saa fromme.” (K. Vis. Nyerup. I. 130. 152.)
(Jvf. Angels. freom, from; og Gl. T. frum; hvoraf v. frumjan. s. Graf,
Sprachschatz. III. 646. 649. Benecke, Ordb. til Wigalois. 1819. S. 581.)
2. dygtig, duelig. ”srommæ mæn.” (viri strenui.) Gammeld. Bib.
2 Moseb. 18, 25. (viri industrii.) Josv. 10, 18. ”Stoore ordh
göræ siældhen from gerning.” P. Lolle. Nr. 1055. 3. berømt,
ypperlig. ”ærlikt ællær fromt folk.” (inclyta yens.) Gammeld.
Bib. 5 Moseb. 4, 8. ”synderlighe fromt landh.” (terra egregia.)
2 Sam. 4, 22. ”srom aghær.” 2 Kong. 3, 19. 4. Saaledes
ogsaa overhovedet: stærk, kraftig, rask, ell. desl. ”stark ællær from.”
Gammeld. Bib. Josv. 1, 6. ”En Hest well from.” Riimkr. V. 558.
”from bör.” 2445. (rask Medbør.) ”Tha war saa ftor en storm
oc srom.” 3887.
Fromhed, n. s. Manddom, Dygtighed, Tapperhed. (jvf. D.
Riimkrøn. 1533. K. Hans’ Krøn. V. 876. 879.) Ligeledes i gl. Svensk:
”Ung fromhet smælter som salt.” (Alexand. Krøn.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
