Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— fuul 255
Mand.” sst. 103. ”En fuldsom oc tycker Mand.” 411. 2.
tilstrækkelig, rigeltig. ”Et fwldsomt wederlaw.” P. Eliæ. 1533.
(Biskopp. Giensvar. Gg. 1.) ;
Fuldsomhed, n. s. Fylde, Overflødighed. ”Mett een wligelig oc
wmaadelig fwldsomhet.” P. Eliæ. 1533. (Biskopp. Giensvar. Ff. 4.)
fuldtag, fuldtagen, adj. dygtig, duelig, som har sin fulde Kraft
og Evne. ”Om tw west blant them frommæ mæn ællær
sulltaghæ.” Gammeld. Bib. 1 Moseb. 47, 6. (viri industrii. V.)
Gl. Sv. fulltaga. ”En fulltaga man till örlog och frid”: vir perfectus.
s. Ihres Gloss. I. 616. Jvf. Isl. fullordin, fulltida, fullvita, o. fl.
fuldtyge, v. a. fuldkomme, fuldbyrde (en Ed;) aflægge fuldstændigt
Vidnesbyrd. (Om Ed ved 12 Edsmænd.) ”Haffuer hun saa faa
Frender, at de kunde ey fuldtyge, da skulle Neffninge derom
skille.” (K. Hans’ alm. Stadsret.) Rosenv. p. 572.
fuldvorde, v. a. bekræfte, vedgaae, (om en Enke, der deeltager i
Tingskiødning af Gods ved hendes lovlige Værge.) ”Upa
Riperehws war skicket fore oss oc een goth quinne Kathrine Knut
Rickelssöns Effterleue .... huilken met vpa Skiöte hiölt, oc
fultvorthethe, at henne rette laghlige oc wtkorne werie ther tha sköte
oc antworthethe ..... all hennes Ræticheeth” o. s. v. (Dipl. af
1421. (D. Mag. V. 304.)
Fund, n. s. I Ordets ældre Betydning: Paafund, Opspind, listigt
Anslag. ”Hannum lod ieg gribe meth kloge fund.” Riimkr. 4352.
”Jeg troer ikke paa dine falske Fund.” K. Vis. (Nyerup. I. 45.)
”Met deris tredske oc dubbelde Fund.” Rein. Fos. 1555. f. 257, p.
fundig, adj. (af Fund;) som har Evne til at opfinde; opfindsom.
(P. Eliæ. Underviisn. til en christelig Forening. fol. C. 3.)
fuul, adj. 1. ureen. (Angels. ful, immundus.) ”sulæ saar.” Henr.
Harpestreng. I. 46. ”Thæt rensær fulæ saar.” sst. II. 1. (sordidæ
vulnera. Macer.) Jvf. I. 6. (”fulæ saroky.”…) ”Han skal ey
taghæ ... fwl og menighe qwynnæ.” Gammeld. Bib. 3 Moseb. 21, 1.
”fwlæfte afgwåh.” (turpissimum simulacrum.) 1 Kong. B. 15, 12.
”At fule oc wmælende Bæst æde deris Legeme.” Ved. Saxo. 130.
”En fuul Sag” ɔ: slet, lav, ussel. (Rosenv. Gl. Domme. IV. 166.)
2. dorsk, lad. ”Ere disse de huler, vdi huilcke I haffue lyst til
at begraffue eders sule kroppe?” Saxo. S. 387. — Saaledes
bruger Vedel ogsaa Subst. Fuulhed: ”Huo som vil vinde Pris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
