Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
256 Fuulhed —
oc beholde Seier, hand skal icke lade sulhed betage sig.” (Vedels
Saxo. 1575. p. 35, hvor det svarer til Ordene ”ignavo torpere
metu” i Digtet hos Saxo. I. p. 92.) ;
fuulgiøre, v. a. giøre hæslig, modbydelig. (Gammeld. Bib. 2 Sam.
10, 15.) ”Andre ære fulgiorthe aff skörleffneth swa som fulesthe
swiin.” 1488. (Cod. Reg. 1586. fol. 8.)
Fuulhed, v. s. Ureenhed; Skiendsel. ”Forthy the oppenbaredhe
syn fwlheet inbyrdes.” (blottede deres Blusel; turpitudo.)
Gammeld. Bib. 3 Moseb. 20. V. 17, 18, 19. ”At the skullæ ikke döö
i there fwlheet.” (in sordibus suis.) 3 Moseb. 15, 31.
fuulne, v. n. opløses ved Forraadnelse; raadne. ”Hans Liig ...
war fulnedt aff Rodnelsse.” (Dom af 1591. Rosenvinge. IV. 273.)
Saaledes længere hen sammest. Fuulnelse. ”Aff Rodnelsse och
anden Fuulnelsse kunde Blod udkomme.” S. 274.
fuus, adj. og adv. hastig; iilsomt. ”Saa fik han ild, og seglidæ saa fws.”
Riimkrøn. V. 2397. ”Ieg er ad Dysten fus” (ɔ: hastig, hidsig
paa at stride.) Visen om Sv. Fielding. 2. (K. Vis. Nyerup. I. 165.)
Fyldest, n. s. fuld Godtgiørelse, Erstatning, Giengield. ”Oc göre
hannem til gode .. aldelis forgeffuis, Och icke begere der faare
lön eller fyllest aff hannem igen.” Chr. Pedersen. (Om Troen og
Kiærligheden. 1531.) ”Tha skal Herritzfogden .... indriide udi
samme Mandz Huss oc Gaardtt .... oc ther udworde then Eylliste
for sin Gielldt, som dieler mett hannom.” Christian III. Reces.
1539. § 6. ”Oc menthe therfor, att hannom burde Fyllist epther
sin Anpart.” o. s. v. (Dom. 1549. Rosenv. I. 173.)
Fyldingsmænd, (ogsaa blot Fylding,) n. s. kaldtes i det gamle
danske Lovsprog de Mænd, ”der først skulde afgiøvre, om en Sag
hørte under Sandemænds eller Nævningers Kiendelse, inden disse
afsagde Dommen.” (Jvf. Thord Degns Art. C. 24. 28, og Rosenvinges
Anm. S. 520. J. E. Larsen, i Jur. Tidsskr. XIV. 11. 32.)
Fylsne, n. s. (af fuul, usund;) ond, usund Vædske; (Materie.)
”Hun rensær thæn fylsnæ oc thæn rötæ thær i saar ær.” Henr.
Harpestreng. I. 6. ”Eylsnæ i liuær oc milt oc maghæ.” sst. I. 56.
”Eylsnæ i saar, oc boldæ.” sst. II. 5S. (sordes, hos Macer.)
Angels. kylnesse, turpitudo. [I H. Harpestrengs Lægeb. læses et Sted:
(’Bastugh) minskær thæn fylle thær lykum hauær.” Det kan være uvist,
om her menes Fylde, Overflødighed; eller Fulsne, (Fylsne) som et yngre
Haandskrift har.]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
