Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
260 Færd —
Færd, (Fær) n. s. 1. Reise, Tog, Fart. ”Tha ieg kom vdh
oppaa myn sær.” Riimkr. 1619. — ”Tre dagis særd.” Jert. Post. f. 16.
”Det bleff dennem for tungt .... vdi saa hoffuetkulds en færd.”
Vedels Saxo. 335. 2. Selskab, Følge. ”Och allæ som wore meth
hannum i fær.” Riimkr. V. 2996. ”Fær og Følge” — ”At være
i Fær og Følge”: (jvf. alle de hos Ostersen, Gloss. S. 251, 52
anførte Lovsteder.) 3. Handling; Tildragelse, Hændelse, Bedrift.
”Pa syn yderste fær.” Riimkr. 232. ”I myn lewende sær.” sst. 172.
”Tha ieg thet saa, then ynkeligæ Færd.” sst. 2053. ”Han gaff syn
dotther dödtzens fær.” Hr. Mich. S. 109. 4. Udvortes; Udrustning;
Adfærd. ”Med sin ringe oc wanseelige særd.” Vedels Saxo. 65.
færde, v. a. giøre i Stand; istandsætte; giøre færdig. ”Vdi hans
Tid vaar Brönden forfalden; den særdede han med Kaaber.” Bib.
1550. Syr. 50, 3. ”Oc skal hand lade ferde oc vedt magtt holde
toldboden ther sammestedtz epther gammell sedwone.” Dipl. 1541.
(Ny D. Mag. I. 27.) ”Vil skipperen da ferde skiffuet, om det
stander till at ferde vdi nogen stacket tiid.” (Gullands Water-Ret
paa Dansk. 1545. Art. 16.) ”Kongen særdede Broen fult oc alt,
ligeruis som Fienderne haffde begynt.” Vedels Saxo. S. 462. —
”Att graffue en Brönd oc færde den, xjv. Sk.” — Enn
temmermand .... for hand ferdett liigboeren. viij. Sk.” (Malmø
Kirkeog Hospitals-Regnskab. 1538.)
færdes, v. d. skee, gaae til; ell. gaae hen, tilstedes upaatalt. ”Hwilckit hun
meente icke saa at schulle ferdis, oc strax framkaldede Chresten
Kiellersrvend paa Haldt.” o. s. v. (Fru Anne Lykke, som Skriveren
paasagde, at hun solgte af Slottets Korn. I en Dom af 1568.
Rosenvinge. III. 68.)
færdige, v. a. 1. vedligeholde, istandsætte, holde i forsvarlig Stand.
(s. færde.) ”Huilke (Broer) forne Sognemend allene .... icke
uden stoer Umage och Bekostning selffüer aarligen serdiger och
wedt Mact hollder.” (Dom af 1593.) Rosenvinge. IV. 360.
2. færdige sig, giøre sig færdig. ”Kongen lod all sitt Folck
tilsige, at de skulde serdige sig met en hast.” Claussens Sn. S. 704.
Fæste, n. s. 1. det, hvorved noget (især et Skib) fæstes eller holdes fast.
”Saa gaffue wij theres festhe löös.” (her: Landtoug.) Riimkr. 2135.
”Vi lade vort Fæfte lösslaae.” K. Vis. Nyerup. II. 20. s.
Landfæste. (jvf. Ihre, Glossar. I 437.) 2. Fæstning, befæstet Sted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
