Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
262 Fæt —
1488. (Cod. Reg. 1586. fol. 124.) (s. Fæstefæ.) — ”begaffwe (en
Jomfru) meth fæsthændæ-sæ.” (dotare.) Gld. Bib. 2 Moseb. 22, 16.
Fæt, (læth) n. s. Skind med Ulden paa; Uldskind. ”Theth ær eth
onth Faar, (som) ey gidher sin Fæth baaret.” P. Lolle. 1495.
Nr. 369. (Jvf. P. Syv. Ordspr. I. 232.) Ligeledes: Uldfæt.
Gammeld. Bib. 1 Moseb. 30, 32. 35.
Fødenød, n. s. det samme som Fodernod. ”Item kærdhe the
(Bønderne) om Födhenöd: ther sfwaredis fwo til, ath the fkule
icke holde theth nödh, vden Hr. Iohan kan haffue thet meth theres
gothe wilge.” (En Herredagsdom af Christian I. imellem Kronens
Bønder i Krarup Sogn og Hr. Joh. Hwitkop. 1466.)
Føg, n. s. (Maaskee beslægtet med fyge og Fog.) Paa de faa
Steder, hvor det forekommer, bemærker det vel nærmest: løs,
ugrundet, flygtig Tale uden Sandheds Grund; Sladder, Snak.
”Dieffuelen foer tha met lögn och sög.” Hr. Michael. S. 153.
”Thet syæ wij allæ for wthen fögh.” Riimkrøn. 3048.
føie, adj. liden; som ikke er mange. ”De retwisis föie gotz er fast
bedre.” C. Pedersen. (Dav. Ps. 1531. fol. E. 8, p) ”Om en föye
tid.” sammest. fol. E. 8, a. ”Mellom tho Stene saa han naaget
söye Hunnig sidendis.” Rein. Fos. (1555.) fol. 251. ”De giorde
strax it föyge skib rede, och sende hannom det bort til. Norge.”
A. S. Vedel.
Føielighed, n. s. (af adj. føie;) Ringhed, Lidenhed. ”Denne
föielighed oc forachtelighed, som siuntes nu paa dette hwss.” Taussen.
Post. Vinterd. 89, b.
Følgebrev, n. s. 1. Det Brev, som Saælgeren af adeligt Jordegods
ved Afhændelsen udstedte til Vornede eller Fæstebønder paa det
solgte Gods, for at forkynde dem dets Overgang til en ny Eier,
som ved Følgebrevet sattes i Stand til at tage Godset i
Besiddelse og fordre Skyld af Fæsterne (endog, som man seer, at
overdrage Kiøbebrevet og Følgebrevet til en Anden.) ”Alle the
Panttebreff som jeg fanget haffuer, meth alle the Fölgebreff som
ther tilhörer.” Dipl. 1500. ”At jek haffuer solt ok affhent
welhorn suen Skelm Perssön ok hans arffwinghe, eller hwem thette
breff aff hannum haffuer meth hans syllibreff, tho mynæ
Bostædher.” (Dipl. fra Kiøbenh. 1474.) (Om Foølgebreve s. Ar.
Berntsen. III. 403.) Jvf. Rosenv. Udv. af gl. Love, IV. S. 289, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
