Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Førlov 263
det III. S. 244 forekommende Tilfælde. 2. Ordet brugtes ogsaa
om Overdragelse eller Transport til en Anden paa et Gieldsbrev
eller Obligation. Saaledes: ”Huilcke Gielldbreffue hun (Fru Inger
Oxe) strax lod offuerantuorde, och gaff thennom therpaa sith
Fölgebreff.” 1594. (Rosenv. IV. 418.)
Følgesmand, n. s. Ledsager; Følgesvend, Tilhænger. ”Vor unge
Konge hafuer trygge oc trofaste Raadgifuere behoff oc tro
Fölgismænd.” Claussens Snorre. S. 605.
før, adj. dygtig, duelig til noget; i Stand til. ”för til Skibs.”
P. Lolle. Nr. 6554. ”Ee far hwer som han er för.” P. Lolle.
1505. (Nr. 315.) ɔ: Hver farer, færdes, som han har Evne. Jvf.
Udg. 1515: ”Hwer fanger (faaer) som han er för.”
føre, v. a. ”At føre sig ind paa En” 5: overfalde, anfalde. ”Hand
sörde sig veldelige ind paa mange tydske Förster.” Vedels Saxo.
Fort. (15.) ”Baade hand oc hans Metbrödre förde sig ind paa
dennem.” sammest. S. 474.
Førelse, n. s. Sladder, Bagtalelse. ”For saadant Förelse oc
Squalder skyld .... forhuerffuit hand sig Kongens Gunst.” Hvitf. 4to.
Christian II. (1596.) S. 52.
Føring, Førning, (”Medkörsel”) n. s. Mad, Fødevarer, som af
Venner og Giæster føres til et Bryllup eller andet Gilde. ”Thi
lader han foruden all förning oc Medförsel indbiude alle sine
gieste.” Taussen. (Post. Sommerd. f. 112, b. Jvf. sammest. f. 275, a.
”Förning oc medförsel.” Sommerd.112, b.)
Førlighed, n. s. Sundhed, Helbred. (s. før.) ”Att hun foruden
all legedom skall komme til förlighed wed hannom.” Taussens
Post. 1539. Sommerd. 311, a.
Førlov, Førelov, n. s. Afgift af Arv, som falder, for Tilladelsen
at føre Arven ud af Staden. 1432 fastsattes, at om nogen
Mand døer i Nestved, og hans Arvinger ville ”udføre Arven”,
da skulle de ”giffue Closter III. marc föræloff, huer aff the
arffuinge, ehuor mange som the ære.” S. R. Dan. IV. 362.
”Sagefald, Iordskyld, told, förloff”: (i Roeskilde) nævnes 1514 i et
Brev af Christian II. (Suhms Saml. Il. 1. S. 120.) Sammesteds:
”Told, Sziisse, Sagefald, Förloff, tofftegyeld, haffneleye, drifft oc
andet i Skelskörs by”; (samtlige Byens Afgifter til Kongen.) s. II.
126. 128. 180 og fl. St. Jvf. G. L. Badens Afhandlinger i Fædrel.
Culturhift. II. 431.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
