Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
274 Gangdag —
Gangdag, en. 1. Hoveri-Dag, paa hvilken Arbeidet forrettes uden
Vogn og Heste. 2. Benævnelse paa almindelige Bededage ”Wdi
de Bededage, huilke man pleyer at holde, oc kalde Gangdage.”
Taussen. 1539. (Sommerpost. f. 56.)
Gangredenhed: n. s. et Ord, som ikke er tydeligt i dets
Sanpmensætning, men maaskee beslægtet m. Isl. rida, vride. ”Hudelöshed
eller gangredenhed, som mand faar aff sued eller gang:
intertrigo.” Henrik Fabers Lib. voc. latin. 1563.
ganne, v. a. give Agt paa, skiøtte, passe. ”At ganne Qvæget.”
Moth. (Jvf. Isl. gâå, attendere, curare.)
Ganning, (Gadning), n. s. Noget, som er tienligt, som befindes
passende, efter Ønske; som man skiøtter om at have. Isl.
Ganingr. Gl. Sv. Gadung, af gädas, finde sin Lyst i, forlystes ved. Ihre
I. 639. Jvf. N. Sax. gaadlik og Gadung. Brem. W. B. IJI. 474. s.
Sædess, nedenfor. — ”Kan ieg endnu nogher sted spörie noger,
(Ridehest) eders gadnyng kand være, tha ville jeg endnu gerne wære
ther vd om.” (Et Brev af Joch. Lykke. 1514.) ”Er hun (”then
Pige som iech fech thik”) icki thin Ganninghe, tha bedher iech
thik ath thu flyer mech then hyd igen.” (Et Br. af Else Rud. 1527.)
Gant, n. s. en Nar, Tosse. ”Roes Ganten, saa faaer du Gave
af ham.” Ordspr. (H. Thomesens Haandskr. 15, 60-70.)
gante sig, gantes, v. refl. og dep. svøge, drive Spøg. (Sv.
gantas.) ”Lyster nogen wdi geckerij att gante seg.” P. Eliæ.
(Underv. til en christ. Forening 1534.) ”Hvo der gantes med
gale Folk, bliver selo en Giek.” Ordspr. (Moth.)
gantelig, af adj. (af Gante, en Taabe,) taabelig, naragtig. ”Icke
haffde the fundett nogen saa taabeligh eller gantelig.” H. Taussen.
(Svar t. P. Eliæom Messen. 1531.) ”At han tencker saa gantelig.”
Taussen: (Christi Pass. Hist. 1539. 25 b.)
Garneie: en Trøie, Kittel. (Et mig ellers ubekiendt Ord, der ikke synes
at staae i noget Forhold til det føelgende, med en heelt anden Betydning.) ”Saa
well hoss den, der bær silke oc en Krone, som hoss den der
haffuer en graa garneye paa.” Jesus Sirach ved P. Tidemand.
1541. C. 40. (41. V. 4.) I Bib. 1550: ”En graa Vennicke.”
Einen grauen Kittel. Luther.
Garnete, n. s. Et Slags qyvindelig Hovedpynt, som Adelige og
Fornemme brugte (17de Aarh.) ”Dersom nogen Brud vil haffue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
