Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gangarv 273
Gammaan. s. Ihre. Glosfs. I. 632. Jvf. det Gammeltydske Gauma eller Gouma,
coena, convivium, gaumjan, epulari, reficere. Graff. IV. p. 201. 204.]
2. Spøg, Skiemt, Løier, Narreri; det Modsatte af Alvor. (Isl.
Caman. A. Sax. Camene.) ”Alsswære oc gammen kwnne bæsth
sammen.” P. Lolle. (1506.) Nr. 607. ”The ære eij allæ, Gammen
kwnnæ sköön.” (skiønne.) sst. Nr. 1009. I Visen om Thule Vognsen
og Svend Graa, V. 8:
— ”Hr. Graa Svend lad fare din Gammen,
Vi forliges aldrig i Stol tillammen.” (Nyerups Udg. II. S. 209.)
”The gamlæ sedher gaff ieg ey göm, for skemt oc gamen tha
holt ieg them.” (ɔ: drev Spøg og Spot med.) Riimkrøn. 1190. ”At
giøre Gammen af,” ɔ: giøre sig lystig over, giøre Nar af.”
”The Jomfrwer giorde aff henne gammen,
Oc loe at henne alle sammen.” Flores og Blantzeflor. 1509. 27, a.
”The ord thet war hans gamæn.” (hans Spøg, ikke Alvor.) Hr.
Michael. S. 135. [Jvf. Grams Anmærkn. om Ordet i Kiøbenh. Selsk.
Skrifter, V. 151, og om de gamle Psalmer hos H. Thomesen, 1569. (f. Ex.
”Og hielp at vi din Guddoms Ord betænke ret uden Gammen” ɔ: uden
Skiemt, alvorligen) hvilket Kingo siden omgiorde til: ”betænke ret med Gammen”
ɔ: Glæde. Imidlertid sees dog (f. Ex. i Riimkr.) at Gammen ogsaa i en
ældre Tid hos os har havt Bemærk. Glæde, Lyst, ligesom Gamane i
Gl. T. (hos Oktfried og fl. Graff. IV. 206. 207.) og Grams Mening, at
Ordets danske Betydning kun har været ”Skrymteri, Giækkeri, Skiemt”, er
noget for indskrænkende.]
Gang: i Bemærkelsen: saa meget som paa eengang bruges eller
behøves af en vis Ting. I Malmøhuus Lehns Landebog af 1569
(p. 179) siges om Præsten i Nørre-Viddinge, at han havde ”ad
mensam pastoris aff en gaardtt i Gislebierge langille — en Gang
axelliern.” (Jern til Vognaxler.) Saaledes sige Bønderne i Skaane
endnu: ”en Gang Hesteskoe” ɔ: 4 Hestesko. (Om Ordets hos os
endnu gieldende Brug: s. min D. Ordb. I. 730. Gang, 11.)
Gangarv: (Gange ars:: Om Betydningen af dette i vor
Retshistorie vigtige Ord (som tildeels svarer til Collateral-Arv) s.
Møllmann’s Meditationes in sing. quæd. Juris capita. Cap. 1. Kof.
Ankers Lovhist. I. 342. 374. 471. Afh. i saml. jur. Skrifter II.
S. 160. 161. 376—81. Normann de jure repræsentationis. p. 37.
Rosenvinge, Retshist. I. 248. (Jvf. Stederne i Sk. Lov II. 6. ”Eræ
ey framaruæ, oc ær ganguarf, tha takæ thaghær kunu æm mikit sum
karlæ.” Ny Siæll. Lov. I. 16. ”Tha takær konæ ællær mö æm mykæt
sum man ... for thy at thæt ær gangæ arf.” Gl. Siæll. L. Arveb. C. 14.)
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
