Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
282 Gieldsbog —
Debitor; (nyere Bemærkelse.) ”De ere Gieldener, som ere
langsomme til at betale; men ikke slet uvisse”” B. Thott. (Seneca.
1658. I. 122.) s. Gielder.
Gieldsbog, n. s. Regnskabsbog over udestaaende Gield; Skyldbog.
”Vor Samuittighed er lige som en Gieldsbog, i huilcken wi bære
widnisbyrd ossuer oss selff.” P. Tidemand. (Luthers Post. 1564.
I. f. 4.)
gieldskyldig, adj. som skylder Penge, som er i Gield hos en Anden.
”Och skal ghelde (betale) all gheld, som bewiislict, thet Hr. Zabel
i Danmark geldseyldig war.” (Vidisse af et Dipl. 1411. D. Mag.
V. 43. Sammesteds: ”alt thet Hr. Zabel Kerkendorf stooth till
gheldz.””) ”Ær thet saa, att nogen y herrit oc bygd ær
gielldskyldig nogen borger y Kollding.” Christian I. Privil. for Kolding.
1452. (Langebeks Afskrift.) ”Om 1200 Rinske Gyllene, som han
oc hans Hustrw — them lode geldskyldige wære for Fru Birgittes
Vpbyrd aff hennes möderne gotz.” Dipl. 1479. (D. Mag. II. 43.)
gielte, giælte, v. n. [Jvf. Isl. gialla; Sv. gälla, om en hoi,
klinger Lyd.] 1. gientage idelig den samme Tale, den samme Bøn
eller Begiering; raabe paa eet og det samme. ”Flagitare: raaber
paa, gielter, overskriger, vil endeligen haffue: En gieltere,
flagitator. ”Colding. Etymol. lat. 1622. p. 446. (Jvf. giælde,
giældre, kieltre (nedenfor) og gielstre. D. Dial. Lex. S. 11.)
2. begiere, anholde om paa en usømmelig Maade, være
paatrængende, nærgaaende, i Bøn eller Fordring. ”Proco, procor-:
gielter paa, oc vil haffue.” — ”procax, nærgaaende, wblue i sin
Bøn; en Offuerløbere, Gieltere.” Colding. Etymol. pag. 997.
”Vel har David iblandt gieltet paa vor Herre.” C. W. Worm:
Liigpræd. over Dr. Lovise. 1721. S. 85.
Giem: (give Giem) 1. give Agt paa, lægge Mærke til, agte paa.
Isl. gésa gaum at. (s. Gøme.) ”Hän wordher thet war, ho
theth giffuer giem.” Riimkr. 338. (jvf. v. 2595 og 547.) ”Hwo
haffuer seth och giffuit gæm, eth slemmere bedriffues.” sst. v. 2113.
”Der Sangeren fornam, at Hertugen gaff ingen giem eller act
paa denne Vise.” Vedels Saxo. 278. — ”Gudz ord at gömæ
gafft thu ey gieem.” Hr. Michael. S. 53. (jvf. S. 72.) 2. agte,
holde i Hævd, bryde sig om. (Riimkr. V. 1213.) ”The gamlæ
sedher gaff ieg ey göm.” sst. 1189.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
