Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gieldner 281
Gidselmand, for: Gidsel. ”Alle Fanger skal nyde samme anstand,
de Svenske Giselmænd skulle midlertid bliffue hos os.” Hvitfeldt.
I. 338.
Gied, n. s. (beslægtet med gide; jvf. gædes, gætelig.) Behag,
Fornøielse. (Nøie.) I Talemaaden: giøre til Gieds. ”Saa
vsornøyeligt er menniskens kiön, att ingen kan staa til att giöres til
giedts”: (til Fyldest, til Fornøielse.) Taussen. 1539. (Vinter-Postillen.
f 59 b.)
Giekild: en Lygtemand. ”Giekild forfører Folk om Natten.” P. Syv.
Ordspr. II. 394.
Giekkerente: Rente, Fordeel, som kun Giekke vente sig; som man
venter sig, og ikke faaer. ”Haabe og vente, er Giekkerente.”
Ordspr. (P. Syv. I. 173.)
gielde, v. a. Ældre Bemærkelser: 1. betale. (Isl. gialda.) s. D. Dial.
Lex. S. 159. ”Han scal ctællæ med Kropp, (som) eij haffver
Koo.” P. Lolle. (1506.) Nr. 982. ”Hvad man vorder Borgen
for, det skal man gielde.” D. Lov. I. 23. 4. 2. giengielde,
erstatte. ”Gijffwet scall gælles, om Wænskab scall holles.” P. Lolle.
1017. ”Da skal Skipperen gielde Kiobmanden den skade.” Frederik
II. Søret. 1561 C. 53. 3. undgielde. Offthe gæller Griiss thet,
gammel Swijn giordhe. P. Lolle. (1506.) Nyerup. 1044.
Gieldeier, n. s. den, som eier(skylder) en anden noget; den, som er i Gield;
en Skyldner. ”At borgernæ maa thallæ theris ondhe giældæger
till.” Holbeks gamle Stadsret, § 35. (Rosenvinge. S. 195.)
Gielder, n. s. en Skyldner, Gieldner. ”Tagh soorth Salth af ondhe
Gællere.” P. Lolle. 1506. (Nyerup, Nr. 10. Ligeledes 233. 944.)
”Then skæppæ ær fwld maaldh, ther gælleren sætter sig vppaa.”
sst. Nr. 947. (P. Syv har. Gieldener. ”Mand maner og en
good geldener.” I. 148. ”Tag suur sild af onde geldenere.” I. 148.
Gieldner, n. s. 1. den, som en Anden skylder til, som har Gield
tilgode; Creditor. ”Hans Boscab oc Lösöre bleff skifft emellom
hans Gieldnere.” Dom af 1543. (Rosenv. II. 137.) ”Oc hann
fordi ville til sig Godzet annamme, oc uddiele till alle Gieldener,
huer epther sin Sum, som dennom kunde thilkomme.” Dom af
1572. ”Alle L. Jenssens Gieldnere, som han vor ret vitterlig
Gield schyldig.” samme. (Rosenv. III. 140. 41.) 2. Skyldner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
