Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
286 Gienskiald —
Gienskiald: Gienlyd. ”Eccho.” (Christ. Pedersens Vocabular. 1510.)
Gienskrift, et. Modskrift, Indlæg imod en Andens Skrift. ”Eccius
och Joh. Faber haffde giort et gienskrifft derimod.” Coldings
Kirkehist. 1614. Ss. 3.
Gienskræp, n. s. Vederlag, (Taleo), Lige for Lige, nemlig i Talen
”At give genskrep, retaleare.” C. Pedersens Vocabular. 1510.
(Han har ogsaa sammest. under jactantia Ordet Skræp ɔ: Pral,
Skryderi. — Jvf. skræppe: 1. Anden, Frøen, Græshoppen skræpper.
(Moth.) ”At skræppe” smælde. (Man siger i dagl. Tale: „at skielde
og smælde.“) ”Kudsken bliver ved at skræppe.” Bagg. Event.
og com. Fortæll. I. S. 51. 2. broute, prale. Sv. skräppa.
(s. Vid. S. Ordb. VI. S. 423. D. Dial. Lex. S. 495. 503.)
gienstaae, v. n. (gienstaaende, forestaaende; det, som forestaaer,
som vi gaae i Møde.) ”Saa att wij wdi hannom mue haffue
forladelse aff det fremfarne, oc kraft oc styrckelse til det gienstaaendes.”
Taussen Post. 1539. (Sommerd. 264. b.)
gienstride, v. n. stride imod, blive oprørsk, sætte sig op imod.
”gænstridæ amoth herræn”: rebellare. Vulg. Gl. d. Bib. 4 Moseb.
26, 29. være gienstridig: (repugnare. V.) sst. 1 Sam. B. 15, 23.
Gientale, m. Modsigelse, Indvending (Replik.) ”Det som en gang
er dömt, sial bliffue ved mact, och ey met ny gientale settis til
rette huad engang er stuttet.” Coldings Kirkehist. 1614. Oo. 2.
(Det forekommer ogsaa hos Colding for Disputation: f. Ex. ”at holde
Gientale; mundtlig Gientale” — ”Der Opmendene i den Gientale hannem
d(Get icke tilstedde, for det forbud skyld, stod hand til side.” fol. Y.)
Gienværge, Modstand, Forsvar: (det tydske Gegenwehr.) Hos
Hvitfeld, som beretter om Ditmarskernes Indfald i Eiderstedt 1414,
hedder det: ”De Friser komme udi en Jil til Gienværge.” I. S. 661.
Gierd (Gerd) n. s. 1. Gierning, Handling; (af giøre. Isl. Gérd.)
”Han giorde syn gerdh.” Riimkrøn. 22914. ”Theth fik ieg sporth,
ath han hadde ther syn gærth saa giorth.” sst. 3008. (Heraf uden
Tvivl Talemaaden: at være i Gierde, være i Værk. Jvf. ogsaa
Giengierd, Udgierd. Man har, i Stedet for dette Ord senere optaget det Platt.
Dont, som ogsaa Riimkrønikens plattydske Oversætter har brugt V. 3008.)
2. Udredning, Skat, Afgift (”som Bonden udreder til Land
og-Rigers defension og Ophold.” Ostersens Glossar. S. 327.) A.
Sax. Geara, provisio, apparatus, impensa. (Deraf: Giengierd,
Udgierd, Ledingsgierd, som nævnes hos Ostersen l. cit. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
