Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Gierning 287
Ogsaa for Gilde, Giestebud. Deraf: Arvgierd ɔ: Gravøl, Arvøl
(Begravelsesgilde) Bryllupsgierd, Tidegierd, aarlig
Siælemesse. s. Gram, om Angelsax. Ord. Kbh. Selsk. Skr. V. S. 157.
Ihre: Glossar. I. 664.
Gierdebroder, Gierdemand, (s. Gierd: ) var i de gamle Gilder
den Gildebroder, som forestod Gildelaget naar det samledes (jvf.
Kof. Ancher om Gilder, S. 118. Anm. f.); og som tillige skulde
sanke Gildesgierden eller Gildeskornet (ɔ: det Korn, som
Brødrene skød sammen, (jvf. Skodkorn) for deraf at brygge
Gildesøllet), paasee, at det rigtig anvendtes, og forestaae Øllets
Udskienkning naar Gildet holdtes. — Giærthemæn: ”Postquam
giærtkemæn accepti fuerint.” (Lex convivii b. Regis Erici. Art. 15. K. Ancher
om D. Gilder S. 133.) Det hedder i den sst. aftrykte St. Knuds
Gildeskraa art. 24: ”Om lius falder i gildet, ther fore sculæ gærdemæn bödæ
een öræ pennyngæ.” Slukkedes alle Lysene i Gildet, skulde
Gierdemænd bøde 9 Skilling; ”om brödræ velæ lengæ sidæ om aftenæn,
tha æyæ gerdæmen at thiænæ them;” med flere andre Forskrifter,
hvoraf sees at det paalaae dem, at have Opsyn ved Gildet. (Jvf.
ogsaa Østrups By-Lov, Art. 98, hvor det hedder, at anden
Pintsedag, naar Gildet efter gammel Sædvane skal begynde, ”schall
Gierdebroderen fly Öllit til stolenn y Lauthiide.” Hist. Tidsskr. I.
S. 458.)
Gierdevang: (af Gierde, sepes; s. Gaard, indgierdet, hegnet
Vang eller Vænge. ”Met dem, han kallede af gerdevonge,
vnderstondiss syndige menniske.” Jertegns Postill. 1515. f. 159. b.
Gierning, n. s. 1. for det sildigere: Arbeide, Værk. ”Huer
Löffuerdag skulle to Skomager gange omkring till alle theris
Gyldebrödre og skuode theris Gierning; finde the vndt Gierning, (slet
Arbeide) Sko eller Stöffle,” o. s. v. Aalborg Skomagergildes Skraa.
1509. (D. Mag. III. 232.) ”Oc scall engen Guldsmet göre
nogen CGerninge aff Kober, ey helder af Mæssinge.” Guldsmedenes
Privileg. 1496. sammest. III. S. 333. — Deraf: Mestergierning,
en Haandværksmands Mesterstykke. (Fyenske Actstykker. I. S. 44.)
2. Haandværk. ”Hwo som kan noghet Embede, som han will
bliue wedh, swo som ær Swdregerning, Skindregerning,
smedegerning, oc andre slighe.” Kiøbenh. Privil. af K. Christoffer. 1443.
(efter Haandskr.) 3. Gierning for: Dagsværk, Hoveri. ”Then
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
