Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
288 Gierningsbonde —
tilbörlige och seduanlige Giift och Gierning, som the haffde giiffuit
och giort — aff thenn Gaard.” Dom af 1560. (Rosenv. I. 282.)
4. Virkning. (effectus.) ”Æftær at lækydom hauær syn giærnyngh
fulkummæt.” H. Harpestreng. Lægeb. I. 47. S. 72. ”Thænne yrt
oc accidula hauæ likæ kraft oc göræ lykæ giærningæ.” sst. II.
38. S. 124.
Gierningsbonde: ”Bonde, som giør dagligt Arbeide til sin
Husbondes Gaard.” (Moths Ordb. 1702.) Som det synes en, ellers
sieldnere Benævnelse paa en Ugedagsmand eller
Ugedagsbonde.
Gierningsløn: Arbeidsløn (for Klæder og Skoe at sye.) s. Brevet
om Biskop Mogens Krafses Legat, 1477. D. Mag. II. S. 20.
Gierningsmand, Gierningsfolk, n. s. Haandværksmand,
Arbeidsmand. ”Item at wor foghet oc æmbitzman upa köpenhaffn ...
skicke ... allehande æmbidhe (Haandværkslaug) oc gerningsfollk
i oc umkring stadhen.” (Erik af Pom. Privil. f. Kiøbenh. 1422.
§ 2.) Giærnyngsmæn, operarii. Gl. d. Bib. 1 Kong. B. 5, 13.
fabri. 2 Kong. B. 22, 9. ”Ængæn ær so godh gærningzman,
at han kan nyttæ sin konst vdæn anbuth.” (Redskab.) Lucidarius.
Brandts Udg. 30. (Ligeledes, men vel af noget sildigere Opkomst,
Idrætsmand. Hos Birg. Thott, 1658, forekommer Haandværksmand. Seneca.
HI. 238.)
Giesteri: den Forpligtelse, at modtage og beverte Kongerne
(ligesom ogsaa Biskopper) med deres Hof og Følge, naar de droge om
i Landet — en Skyldighed, der efterhaanden, især for Bønderne,
gik over til en bestemt Afgift, (Giesteripenge, Giesterikorn), i
Stedet for Giesteriet in natura. (”Servitium noctium”: Valdemar II.
Jordebog. Scr. R. D. VIII. 361. (”at holde Kongen” i een eller
flere ”Nætter” — et hyppigt og sædvanligt Udtryk) Jvf. Arent
Berntsen. II. 2. Part. S. 97. Jacobfen i histor. Tidsskrift. II.
S. 61—87. Atr det undertiden kaldtes Giestebud og
Giestebudspenge, s. Ny D. Mag. VI. 305.
Deraf Herregiesteri, Fogedgiesteri (d: Giesteri, som svaredes til
Lehnsmanden, eller ”Fogeden.”) Histor. Tidsskr. II. 72. 81. Jægergiesteri:
Forpligtelse, at modtage Kongens Jagtfølge og Jagtheste, eller føde hans
Jagthunde: sammest. S. 73. 74. ”Kieldergiesteri” og ”Foermarskgiesteri”
(i Skaane:) s. Dansk Mag. VI. 360. Hist. Tidsskr. II. 72. Skrivergiesteri
(1569.) sammest. S. 73. Anm. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
