Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
296 Glapsti —
Glamhul for: Lydhul paa Klokketaarne. Formodentlig er det efter Liighed
i Skikkelse med saadanne Huller, at man har brugt Ordet Glamvindue:
”Nogle smaa glamwinduer eller sprinckell paa loftit.” (Conrad
Heresbach om Bondeværk, oversat af Morten Andersen Horsens. 1601. Haandskr.)
Glapsti, Glæppesti, n. s. Vildsti, Vei, hvor man gaaer vild.
(Isl. glapnast, slaae feil, tage feil.) ”Giensti vorder ofte Glapsti.”
P. Syv. Ordspr. I. 347. ”Geenstij wordher offthe Glæppæstij.”
P. Lolle. 1506. (Nyerup. 968.)
Glar, n. s. Glas. (vitrum. H. Harpestr. II. 54.) Isl. GClær. lythæt
glaar, farvet Glas. (Fortalen t. Steenbogen.) Glar, skiøndt fortrængt
af det tydske Glas, har dog vedligeholdt sig fra det 13de Aarh. indtil vore
Dage i Poesie og høiere Still. (Hos Mynster findes det 1852, og foruden
i Glarøine, i endeel andre sammensatte Ord. s. min D. Ordb.)
Glavind: et langt og tungt Spyd, en Landse. Lancea. [Gl. T.
Gleve, Gläve, Glefe, Glaffe, Glevink, m. m. Sv. GClafwen, og i
ældre Form: Glæf. E. Gleave.] ”Setter Hielmene paa, oc skerper
Glauene.” Bib. 1550. Jer. 46. 4. I Modsætning til Knevelspyd.
””Ther som y icke haffuer saa mange heste, ther wældige ere vnder
glatffnen, Tha mo y wæl lade nogle af eders swöne (Svende) före
Kneffaelspyde.” Br. af 1535. (Ny. D. Mag. V. S. 221.)
(Heste ”som ere vældige under Glavind” ɔ: som ere stærke nok til at føre
en tungt væbnet Landserytter.)
Glavindstage, en Spydstage. ”Det flöi saa tyckt med Raffne —
at man kunde röre ved dem met en Glaffuendstage.” A. Vedels
Saxo. 1575. 355.
Glemske, Glømske, n. s. Glemsel, Forglemmelse. ”Thit naffn skal
være ij glömskæ ok vbrygdhilse.” (Cod. R. 1390. 4to. f. 109. b.)
Glim, n. s. et funklende Skin. (Moths Ordb.) A. Sax. &leam,
Straale. [Isl. Liomi, Lys, Glands; A. S. Leoma; Goth.
Lauhmon, Lyn.] (Deraf glimme, Glimmer (Isl. Etmbr, og glia, Fris. glian,
lyse, glimre.) glimre, glindre m. fl. Desuden er dermed beslægtet Glands,
gloe (A. Sax. glovan; E. glow, lyse.) gløde, Glød, o. fl.
Glimme, v. n. glindse, glimre. ”De glimme som Sölff oc Guld.”
Bib. 1550. Dav. Ps. 68, 14. (schimmern. Luth.)
Glinding: et Slags Udsyening. ”At sye i Glinding.”
(Formodentlig er dette gamle Ord beslægtet med det Isl. glenna, udspænde,
eller med Glit, et vist Slags Udsyening, hvoraf v. glita, udsye,
brodere paa Linned. ”Item to Benckedyner syed vdi Glinding.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
