Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Glam 295
Den svenske Bibel 1541 har: en lädhermakare. 5. giøre ud:
1. udruste. ”Deraf beuilgedis Iuderne (bleve villige til) at giöre
Skib ud.” Vedel Saxo. 534. 2. udstøde, udskyde. ”Thi giorde de
hannem vd, oc fordreffue hannem, at hand bless landflyctig.”
sst. 50. 3. giøre ud paa, sætte ud paa, søge at overtale eller
forføre ved en Anden. ”Han giorde en Quinde vd paa hende.”
sst. 141. 6. pass. giøres bruges jævnlig hos Ældre for:
blive, sættes i en Tilstand. Saaledes: ”Jeg giøres skrøbelig”:
infirno. (Jon. Tuesens Vocabular. 1579. fol. O. 4.) ”Jeg giøres
gammel”: senesco. sammest. f. S. 2.
giørlig: adv. (tydeligt, grant.) s. gørlig.
Giørsom: s. Gørsom, Gørsom.
gladfør, adj. inderlig glad; hiertelig glad og freidig: et Ord, som
især Taussen hyppigt bruger. ”At were tröstige oc gladföre, som
de hiertens kiære börn.” Post. Sommerd. (1539) 176 a. ”Saa
giöre desse hwad de giöre vnödde aff löst oc ett gladsört hiærte.”
Taussens Postill. 1539. (Vinterdelen. 74. a.) ”At skaffe en fast
troo, oc ett gladsört hiærte y dennom.” Sommerpost. f. 50. b. ”Att
wij saa wdi aanden aff gladföre hiærter kunde siunge.” sst. 144. p.
gladgiøsre, v. a. glæde, giøre glad. ”Iek bedher tek.... ath tw
hielper oc gladhgiör mig i allæ myne dröffwelser oc modgangh.”
(Dansk Tidebog. 1497. f. 111.)
gladskaad, ”eller belewen”: udvortes munter, oprømt: iucundus.
(Chr. Pedersen Vocabular. 1510. Ordet kan efter denne, uden Tvivl
rigtigere Skrivemaade udledes af skaader, skaaer sig, gerere se,
skikke sig, tee sig. Senere hen i 16de Aarh., vel ogsaa tidligere,
skrives det gladsko. (Saaledes jævnlig hos Taussen, i Postillen.)
gladsom, adj. glad, glædefuld, glædelig. ”En gladsom oc tackendis
röst.” Fr. Wormordsen. Dav. Ps. (1528.) Ps. 41. (42.) ”Oc er
gladsom som een Kempe til att löbe weyen.” Ps. 18. ”Fordi war
mit hierte gladsompt.” Ps. 15, 9. (”Marckin er gladsom.” Ps. 95, 12.)
Glam, n. s. Egentlig: Bulder, høi og støiende Lyd (Isl. Glaumr,
strepitus; hvoraf i Gl. Svensk: Vapnaglam, Kyrkioglam, og v.
glamma.) ”Hærpaukers hule Glam.” Bording. Nu egentlig kun
om Hundes stærke Giøen, især paa Jagt og i Skoven. (Colding,
Etymol. lat. p. 631 oversætter latratus ved ” Glam”, og Nucl. lat. ved
”Glammen”. Hos Nyere forekommer derimod ”undeglam”; ligesom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
