Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
298 glugagtig —
[Jvf. Grubb. Svenske Ordspr. S. 288. P. Syvs Ordspr. I. 163.
Hvorledes Ordsproget af Hegelund, i hans A. B. C. af Bibelske Ordsprog, er
forvansket, s. Nyerups Anm. t. P. Lolle. S. 204.]
glugagtig, adj. i Ordsproget: ”Giæstens Öie er glugagtigt” (i H.
Thomesens Haandskr. 1560-70.) kan vel neppe henføres til det
foregaaende Ord. H. Thomsens Forklaring er: ”Han seer sig om i alle
Vraaer.”) Isl. glugga, at see nøie, stirre; gloggskygn, skarpsynet.
Glædskab, n. s. Yttring af Glæde og Fryd; Lystighed, Glædeslag.
”De hulde det gestebud oc glædskaff i Guds fryct.” Bib. 1550.
Tob. 9, 12. ”Forglem icke den Fattige paa din gledskaffs dag.”
(den fröhlichen Tag. Luth.) Sir. 14, 14. ”Med sang og klingende
glædskasff.” Sir. 39, 20.
gnegge, v. n. om Hestes og Hingstes svagere Lyd, naar de ikke
vrinske eller skrige (f. Ex. i Stalden, naar Røgteren kommer til
dem o. s. v.) ”Man hörer, at deris Heste gnegge allerede.” Bib.
1550 (schnauben. L.) Jer. 8, 16. (Derimod: ”deris store Heste
vrinske.” sst. ”ihre Gäule schreien.” L.) ”Ligesom en Stodhest
gnegger mod alle Ög.” (ɔ: Hopper.) Syr. 33, 6. (A. Vedel
bruger det om høi og spottende Latter. ”Bodsmendene lode sig icke
nöye der met, at de haffde giort hende skade, men ocsaa
gneggede met höy Röst.” Saxo. 220.)
Gunib (Cuibe), n. s. et høit Næs eller Forbierg. ”Hand skulde
beuise sin konst paa Kulde gnibe vdi Skaane.” Vedels Saxo.
S. 215. (Om Palnatoke.) Gnib bruges endnu hos vore Søfolk som
Benævnelse paa en høi Landpynt ved en Kyst, i det mindste paa flere Steder.
gnisse, v. n. i Bemærkelsen: smidske ad, give venligt Øiekast, og
desl. ”Slaer hun Öynene op paa huer Mand, oc gnisser at dem,
er befryctendis, at hun icke blissver til freds med een Mand.”
N. Hemmingsen. (Om Ægteskab. 1572. p. 118.)
gnistre, v. n. (formodentlig af gnide.) gnistre med Tænderne:
skere Tænder. ”The gnistrethe oc skare meth thænderne amoth
hannem.” Cod. R. 4to. 1586. f. 4. a. ”Oc de gnistrede med tender
ad hannom.” Taussens Post. (1539.) Vinterdelen 48. a.
Gode Mænd: den bekiendte meget almindelige Benævnelse i det
15de og 16de Aarhundrede paa Adelsmænd, især de som ei vare
Riddere. [Fra den Tid af, eller fra Beg. af det 16. Aarh.,
forsvinder ogsaa Udtrykket: af Wapen (af Vaaben) til at betegne en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
