Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— gold 299
Adelsmand.] Ældre Nedersax. Guder hande Hann; guder hande Lüde.
Brem. Wb. II. 556. Saaledes: ”Ingen Ridder eller god Hand skall
haffue mere end try Par kledher aff Silke.” 1528. (D. Mag. V. 76.)
”Gode HMendz Tienere.” Christ. III. Reces. 1537. § 9. ”Nar nogen
god Hand wiser nogen af sit gotz.” Sammes Reces. 1547. §. 36.
Frederik II. Reces. 1576. §. 3. o. s. v. — Ligeledes findes: ”gode
Quinner eller lomfrwer.” (Frederik II. Forordn. om Klædedragt.
1528. (D. Mag. V. 76.) Jævnligen føre Adelsmænd dog ogsaa, i
offentlige Breve og Acter, Navn af Riddermænds-M ænd; ligesom
de noget længere hen (især vel fra Midten af 16de til Midten af 17de
Aarh.)kaldtes Herremænd. [Langt sieldnere forekommer Benævnelsen eller
Tilnavnet gode Bønder, hvorved vel neppe menes andet end Selveiere
eller jordegne Bønder. F. Ex. ”The forne gotz indwordhe forne Oloff
Lawessön sielff tolte meth ridhermens men oc gode böndher oc
sielffegher lofftidhedags, oc brast ingen wærn.” (Tingbrev fra Tyrild
Herredsting. 1480.) I et Tingbrev fra Langelands Nørre Herred 1476 siges: ”Tha
vpstodhe först Riddermens men, oc sidhen acte Bönder oc menighe
almwe, som Tingh haffde sögt.” — Benævnelsen ”8odhær bondi” findes
ogsaa i det Gl. Svenske (f. Ex. Upl. L. Kirk. B. c. 6.) Ligeledes goda
mæn (f. Ex. Riimkr. Hadorph Udg. p. 393. Om Oprindelse og Slægtskab
s. Ihre Glofs. I. 695. — Ulph. Luc. C. 19, 12, har goda-Kunds, ”en
høibaaren Mand” (i Bib. 1550: en Edelmand.) I Middelald. Lat. boni
homines og Meliores regni.]
godheldig, adj. godmodig, vensæl. ”At de kalde dig en skickelig
godheldig Mand.” (Bib. af 1550. Syr. 32, 31.) (einen sittlichen,
holdseligen Mann. Luth.) ”Et godheldigt Menniske.” sst. Syr. 18, 7.
Godtycke, n. s. egen Mening, eget Behag; hvad man synes vel om.
(T. Gutdüncken.) ”Emod alle wore egne falske godetycke.”
Taussen. Vinterpostill. f. 9. b.
Godvillie, (som eet samlet Ord:) fri Villie og Samtykke. ”Til
mere Bewaring oc wissen vm alle thisse sorscrifne stycke, at thet
myn fulkomeleghe gothwilghe er i alle made.” 1406. (Udv. D.
Dipl. I. 304.)
godvægtig, adj. ”Ind til han samme Hoffuit Sum met goduectige
Guldgyldene igen legger oc betaler.” Reinike Foss. 1555. f. 245. b.
gold, adj. ufrugtbar (om Qvinder.) ”En man — hafwendhe hwsfrw
gold ællær öwær barnbyrdh.” (uæor sterilis. Vulg.) Gl. D. Bib.
Domnm. B.. 13, 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
