Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Havn 327.
Dom af K. Hans. (Ny D. Mag. III. 70) ”Allæ rörelighe Haffue.”
Dipl. 1447. ”Men de solde baade heste oc haffue, oc tiente gud
i fattigdom.” Jertegns Post. 1515. f. 204 a. (Saaledes i Gl.
Svensk: ”Dyra hafvor” ɔ: Klenodier. Hadorphs Sv. Riimkr.
S. 71.) 2. Eie, Besiddelse. ”wndher myn wern och haffue.”
Riimkr. 4562.
Have, n. s. egentlig: indhegnet Jord (især til Græsning; Lammehave,
Kalvehave.) T. Gehäge. A. Sax. Hage; E. Haw, hvoraf:
Hawthorn. s. Hage, og Abildhave, Urtegaard. [Have forekommer
allerede i Bib. 1520. ”Som en Haffue” (wie ein Garten. Luther.)
ZJer. Begxr. 7, 6.] ;
have sig, reflex. forholde sig, opføre sig, omgaaes. ”Hwre hwn
kwnne swa haffwe sik meth falck.” Cod. Reg. 4to. 1586. f. 119.
”Hun haffde sik meghet höwesk.” f. 127. ”I hwes mode wy sckule
oss haffwe modt gwdt.” P. Eliæ. (Bedebog. 1526.) ”Tha scall een
konge saa haffue seg mett syne wenner.” P. Eliæ. (Oversætt. af
Erasm. Roterod. 1534. f. 60. 8.) ”Verer eddrwe, oe haffuer eder
beqwemmelige (passelig, maadelig) i mad oc drick.” Jert. Post.
f. 161. a. (s. ogsaa 135. a. 163. b. Hr. Michaels Riimv. S. 97.]
haves ved: opføre sig; haves med Een: leve, omgaaes med. ”Wil
hun (Mø eller Enke) efter (siden) hanes illæ with, later en, oc
taker annenn. o. s. v.” J. L. II. 18. ”Meth henne kunne han ey
hawes.” Riimkr. 4448. (Isl. hafaz vid, være, opholde sig;
hafaz vel vid: være vel, trives vel.)
havekiær, adj. begierlig; vindesyg. ”Denne werdsens börn oc
kiödelige, haffuekiære menniske.” Taufsen. (Post. V. D. 1539. f. 186.)
Deraf ogsaa ”Havekiærhed”, Begierlighed. sammest. f. 197. b.
haveløs, adj. fattig; som intet eier, intet Gods (Have) besidder.
”Ther bleff manghæ haffwelösæ widuer och fattighæ fadherlösæ
börn.” H. Taussen. (Et kort Antsvar. 1529. f. C. 1.)
Havn (eller Havne, Hafne, sing.) n. s. ”Thær læthing biuthæs ut,
e swa mangæ sum i en hafnæ æræ, tha faræ hwar theræ sit ar.”
J. Lov. III. 1. (I den gl. latinske Overs. ”quotquot fuerint in uno
haffnæ.”) Rætr lething ær æg meer en thre mark aff penningæ
aff hware haffnæ. (Skaanske Ledingsret. K. Anchers Lovh. II. 567.)
Jvf. J. Lov. III. 12: Thrithings hafnæ; Sextings hafnæ; Tolftings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
