Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
326 harth —
stedse paa een Streng skrabe oc snurre.” P. J. Hegelunds
Susanna. 1578. f. 40. a. (Eng. a Harper.)
harth: haard (Henr. Harpestr. I. c. 52. blötær harth buuk.) Deraf:
hartnæ, hærdes, blive haard. ”Sithæn hartnær han til steen, thær
fyrræ war æns træ.” Steenbogen. c. 13. — harth sæth, haard Sæd,
tungt Korn. ”Rugh oc byg, hwætæ, ærtæ, bönæ oc all harth
sæth.” Flensb. Stadsret. 1274. §. 127. Strax efter: ”at mætæ
hauær, ællær humæl, oc all thylick 6löth sæth.” [Gram har ikke
anført dette Sted i sin Oplysning om Hartkorn, der som Benævnelse paa
Jordskyld, eller Matrikel ikke skal forekomme før i et Mageskiftebrev af 1580.
(Kiøbenh. Selsk. Skr. V. 166. og flg.) Men i den Flensborgske Stadsret staaer
”haardt” og ”blødt Korn” endnu ikke i noget Sammenhæng med Jordskyld;
det er den i Tydskland brugelige Benævnelse paa tunge og lette Sædarter,
som ogsaa Gram omtaler S. 167-169, og oplyser, at Anvendelsen paa
Jordskyld undertiden ogsaa har fundet Sted i dette Land.]
harthælyk, i Betydningen meget, betydeligen. ”Ok rensær hennæ
(Leveren) harthælyk.” H. Harpestreng. L. B. I. 35. (Jvf. II. 30.)
Hasike, Hassikke: Navn paa et Slags Klædebon, hvis
Beskaffenhed er mig ubekiendt, men som synes at have været en Art foret
Trøie eller Over-Kiortel. ”Vj (6.) Krosser (Kreuzer) fore ett lodt
filcke ther kom till myn frues hafiieke.” — ””Till at lade foderet
vnderslaa myn frues hasfiicke.” (Dronning Christines Udgiftsbog.
1504.) Ligeledes: ”4 Marck then skindere fore foder som Bremss
oc Karll finge vnder theeres hasfiicke.” (sammest.)
Hastmodighed, Hastemod, n. s. Hidsighed, Vrede, Overilelse.
”Hwilken Annen kaller skalck eller theslighes i hastemod.” Kiøbenh.
Stadsr. 1443. VI. 28. (Erkebispens) ”vrange mening oc hast-
maodighed.” A. Vedel. Saxo. 392. (jvf. p. 400)
Hauk, n. s. synes at bemærke et Slags tykkere Snore, forskiellige
fra”Sime.” (Isl. kaunk, funiculus.) ”Tha ma ok enghen Bondæ
aff Landh sælghæ symæ eller Haukkæ i Pennyæ wærd, vdæn i
helt tiwg, eller halft.” (Privil. for Rebvindere. 1412. Ny. D.
Mag. V. 122.)
Have, n. s. 1. Gods, Eiendom. ”Theres haffue ieg ther paa
marken strödhe.” Riimkr. 1318. ”Will Suennene i gaarden icke
sichte oc dömme paa hannem som dem bör, da skal de haffue
forgiort deris haffue til deris husbonde, oc römme gaarden.” En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
