Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— hedensøvne 329
Havsvælg, n. s. ”St. Peders skib, der det haffde værit i den
Haffsuelg, under de suare storme.” P. Palladius om St. Peders
Skib. 1553.) [Enten menes her det i en Storm oprørte Hav, med høi
Bølgegang; eller en Hvirvel (Malstrøm) i Havet.]
hedde (paa,) v. n. at kalde paa, tilkalde. ”Hedder du paa det Onde,
saa vederfaris dig det same.” P. Palladius. 1547. (D. Mag.
UI. S. 91.) ;
Hedebrynde, n. s. Hedebrand; paasat eller opkommen Brand i
Lynghede ellcer Tørvemose. ”Um hethebryn”: er Overskriften til J. Lovs
III. C. 68; ”De Ericeti incendio, Hedebrynde”: i den gamle
lat. Oversættelse. Jof. PLretæfang. :
Hedekiedel: formodentlig: en Vaskekiedel eller Bryggerkiedel, til at
hede Vand i. ”At jek aff myn fri wilie oc berot hw ..... gafff
til wor frve oc sancti Pætherss presteborth myn hethekæthell oc
en opgiorth sieng meth al syn tilhörelsse ... myn bestæ dywnæ,
myt bæstæ lætherlaghen, myt bestæ siengeklæthæ, oc ij. gothe
laghen oc en howetdyune oc howetpudhe.” (Gavebrev fra
Stubbekiøbing. 1464.)
hedne, adj. vanhellig. profanus. Vulg. ”Han skal wordhe hedæn,
ok vmildhetz skyldugh.” Gl. D. Bib. 3 Moseb. 19, 7.
heden, adv. 1. herfra. ”Kan ieg nw wel komme hæden i gen.”
Riimkr. 2393. ”Myne eygenæ ben, som hijd oc hedhen meg
baræ.” sst. 2396. 2. hen; meget almindeligt i ældre Tid; ogsaa
i Sammensætning og Sammenstilling: I Riimkr. hædhen ad. 1625.
hædhen til. 5037. ther hedhen. 2172. — hyorheden, hvorhen.
(Christian IV. Reces. 1643.) — Hedensærd: ”Christi hedenfærd
till himmels.” Taussens Postill. 1539. Sommerd. f. 44. —
Hedengang, n. s. Hengang, Bortgang. (P. Eliæ.) — hedengive sig. (H.
Taussen.) hedenk omme: Christian II. Lov. 1521. c. 18. og saaledes fl.
— hedenlægge. Christ. II. Ordinants. 1522. c. 18 og fl. 3.
heden af, i Fremtiden, herefter. ”Oc naar Gud vil, oc saa
heden aff kand skee, at Rigerne herrelös vorde.” Hvitfeldt. T. II.
p. 854. ”At begge Rigerne skulle heden aff bliffue oc være
tilsammen.” p. 853.
hedensøvne: hensove, døe. ”Aff huilke mange ere endnu til, men
somme ere hedensöffnede.” Taussens Post. (1539.) Som. D. 198. p.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
