Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - hedme ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
330 hedme —
hedme, v. a. et usædvanligt (maaskee kun hos H. Smidt
forekommende) Ord, for: hede, ophede, hedgiøre. (Kingo har et Sted
Ordet ”fedme” for: fede, giøre fed.) ;
Hedning: I St. Knuds Gildeskraa (K. Ancher om D. Gilder. 1780.)
læses F. 18. S. 114: ”Ho som finner sin Gildbroder fongen aff
heetnyngæ.” Her kan ikke være Tvivl om, at Ordet har sin
sædvanlige Betydning. (Isl. adj. Leidinn; og s. Heidingi.) Derimod
forekommer §. 32: Naar Adelgierd er, da skal Aldermand have ”af
huer hedning een kannæ öl.” — K. Ancher mener med Grund, at det
her ”ikke kan forstaaes om gentilis, ethnicus; men snarere bemærker; en
fornem, hæderlig Person”; og han henviser til hedin, nobilis. (Gudm. Andr.
isl. Lex) Denne Fortolkning er vel heller ikke uden Tvang; og man vil
neppe andensteds i Dansk træffe Hedning i denne Betydning. (jvf. hedvard.)
Imidlertid finde vi allerede hos Ihre (1769.) Glofs. I. 840: Ӿvo medio
ceptum est, nobilis hedin appellare”; og han udleder Benævnelsen paa
en findrig Maade af en Efterligning af Middelald. Latin; hvor gentilis ikke
blot bemærker en Hedning, men ogsaa en Fornem, en Adelsmand, ”qui
gentem & majores habebat”; hvoraf det franske gentithomme.
hedsindet, adj. hidsig, let til at opirres. ”Sligt heedsindet Folk
bliffuer snarlig blide.” (P. J. Hegelunds Calumnia. 1579. f. 33. b.
Hedvard (Mand): (llithwortheman) forekommer, egentlig vel
adjectivisk adskilt, i det danske Brudstykke af den saakaldte
Vitherlog (som tillægges Knud VI. Tidsalder, i Haandskrifter fra 14de
og 15de Aarh.) ”Konung oc andra hithworthe men ther hirdh
skulde hawa.” (S. Rer. Dan. III. 159. I andre Haandskrifter
hethworthe, hætwarthe.) Ligeledes i Sk. L. V. 28. ”Radær man
uskylt hedwardæ man innan annan mans ed.” [Hertil har Anders
Sunesøn den Forklaring: ”Diues & prepotens — cui non esfet tutum
resistere, aut propter generis claritatem, aut officii dignitatem, qualem
hetwarthe man in lingua patria nominamus.” Andr. Sun. c. 63. — Man
kan snarest tillægge det samme Betydning som det norske Hauldr. Jvf. Hist.
Kidssk. IV. 503. Forklaringen af Ordet hedward ved: hæderværdig,
hæderlig, (Rosenv. Gaardsr. p. 580.) Isl. heidvirdr, heidr verdr, synes vel den
letteste og naturligste; der kan dog i det mindste erindres, at v. hæde (s.
nedenfor) her maa komme i Betragtning.]
heel, adj. frisk, karsk, helbredet. ”Fanger heel man af hænnæ rök:”
(sanus homo. Macer.) H. Harpestr. II. 14. ”Tha worthær thu
heel i thit bryst oc i thin maghæ.” (Lægeb. fra 14de Aarh. Cod.
Magn. 187.) ”heel ællær karsk”: salvus. Gl. d. Bib. 3 Moseb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
