Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Hoseklæde 355
gard i Honborgh skyller III. Pundh korn tiill affgyfft, och III. til
Holtzkorn.” Dipl. 1469. (Arch. Reg.)
„Holdsvogn, n. s. (s. de foregaaende Ord.) I Skierup By,
(Holmans Herred, Ribe Stift) hvis gamle Navn har været Skibtorp,
Skibetorp, (Skyæpthorp. 1329.) er en Gaard, hvor der i gamle
Tider har været et kongeligt Jagthuus og en Jagt-Stald.
”Sammesteds holdt der altid føor 1660 ”4 Bøndervogne, kaldede
Holdsvogne, som skulde kiøre i kongelige Ærender og i Ægt med
Adelen, naar deres Vei faldt der forbi.” D. Atlas. V. S. 971.
Holgrøf, (Huulgrøft) n. s. dyb Grøft, Afløbsrende i Eng eller
Ager. (En Fæstebonde under Ribe Domkirke havde ”været Provsten
overhørig, ikke i rette Tid udgivet sin Landgilde, ”icke heller ydt Svija oc
Gefteri, oc graffuit Holgröff y Kyrckens Engg.” Dom af 1540.
(Rosenvinge. II. 108.)
honningflydende, adj. v. figurlig: som flyder med Honning,
overstrøömmende sød. ”Thin honnyngflydende twngæ.” (Gl. D. Tidebog.
Cod. R. 1614.) [Det fortiener at bemærkes blandt andre lignende
Ord, som Prøve paa, at allerede saa tidligt, som før
Reformationen, havde man begyndt paa denne, nu i poetisk Stiil saa
hyppige danske Orddannelse.]
Hordom, n. s. Hoer, Horeri, Ægteskabsbrud. ”ÆEn ær nokær thæn
usæl man, thær sin kunæ hauær mæth hordom takæt, oc vil hauæ
thæræ logh for, ællær bötær.” Gl. Siæll. L. II. 28. (52.) ”Tw
skalt ikke thage thin husfrwæs syster i hordom” (in pellicatum.
V.) Gl. D. Bib. 3 Moseb. 18, 18. ”Met hwilkæ the driffwe
horredom.” sst. 17, 7.
Horehest, n.s. Horkarl. ”Menig qwynnæ ællær sköghy ... Ok
horrehæst af jsraels sönær.” Gl. D. Bib. 5 Moseb. 23, 8.
Horekro: Horehuus. ”Huilken som ganger i openbare horrekro oc
setter sigh til dricks.” Gildeskraa af 15. Aarh. Ny D. Mag. VI. 55.
Horsmoder, n. s. Følhoppe. (Flensborgs Stadsret. 1284. §. 91.
Solæ. sammest.)
Hoseklæde, n. s. Klæde (eller Lærred) til et Par Hoser (Strømper.)
I en ”Laugsbog” fra Aarhuus (1624) hvor en Sag forekommer om et Stykke
Lerred, som Een ulovligt havde tilvendt sig, og ”kom ind med i hans boxer”,
siger en Qvinde til en Anden: ”da giffuer hun dig it Huosseklæde, eller
lerit til it Oplod.” (Halvsærk.) Hubertz. II. 281.
23”*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
