Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Höøviskhed. 389
Høvd, Høud: (som er et i Jylland brugeligt Ord) synes at være
det samme Ord, der forekommer i en Sko rebning i Lolland 1582,
hvor der nævnes ”et Brødt eller Heud af Skoven”, (et fremragende
eller adskilt Stykke ved en Ende af Hovedskoven.) Histor. Tidsskr.
II. 141.
Høvdeskiel, n. s. (s. ovenf. v. høofde.) Et Slags Markeskiel, der
anbragtes under visse Forhold af tilgrændsende Jordskifter, eller Agre,
formodentlig hvor en saadan med Enden stødte paa en anden
Eiers Tværager. (Jvf. det jydske Høvd, „Tværager for Enden af
et andet Fald Agre.“ D. Dial. Lex. S. 243. og Høfdemøde
(Ophov. J. Lov. I. 52. hos Arent Berntsen. IIIl. S. 451.) ”Siden
giorde the skiell i Mossen emellom Skovsbo ob Rynckeby Eyndom
och satte stager och skell; men ther som the satte the tho egge,
ther giorde the höffdeskell och sideskell.” — Ovenfor forekommer:
”Och ther giorde the et Endeskell met skellsten emellom forschreffne
marcke.” (Et Markeskiels -Brev af Sandemænd, fra Bierge Herred i Fyen.
1558. Ny D. Mag. VI. S. 138. 139.) Længere hen i samme Document
findes: ”Ther fraa och tiil som Gedebeck gierde vedtager, mellom thett
höffdegierre, som N. Poulsens gorde i Rynckeby oc Skowsbo gierre
höffåder, ther giorde de endeskell och satte en Stage — emellom
forschreffne marker.” (Jvf. det Isl. höfda, sætte Hoved paa; Höfdi,
Forbierg m. fl.)
Høvdingsraad, n. s. Høvdingers, Forstanders Raadsforsamling.
”Han war leeth (ledet) for jödernes höffdingsradh oc war aff dem
dömt.” Gammeld. Tidebog. (Cod. Reg. 1614.)
Hovviskhed, n. s. 1. Anstændighed, Ærbarhed, tugtig og sømmelig
Adfærd. ”Hun vaar mere velbyrdig udi Slect oc Affkom, end
trofast vdi kyskhed oc Leffnets höffiskhed.” Vedel. Saxo. 307. —
Swo well Roskilde stadz oc syne fro borgheres Nytte, som
höffweskhet. (Roskilde Stadsret. 1268. D. Overs. §. 17. 2. i en
hermed beslægtet Bemærkelse (Artighed; eller hvad man i daglig
Tale kalder ”en Douceur”:) ”Ther tyl ouer skal han giuæ hwer
rathmand en halff mark tyl en höuiskhet.” (in reverenciam.)
(Ribes Stadsret. Dansk Oversættelse. §F. 30.) 3. I en
særskilt Betydning bruges Ordet i gamle Domme og
Retsdocumenter om et frivilligt Tillæg til Mandeboden, (oftest i
Klædevarer o. d.) som blev aftalt og afgiort inden Forliget med den
Dræbtes Arvinger. Saaledes i en Forhandling om Manddrab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
