Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
388 Hørsomme —
Kongen tilsteder Borgemesterne i Aars ”at dele og forfølge med
Hørings-Deele til deres Byting” fremmede Kiøbmænd, som drev Landbrug paa 4 Miil
nær omkring Byen (Hübertz Actst. I. 92.)
Hørsomme, Hørsøme, n. s. Lydighed, (Ærbødighed). ”Som icke
skal göre gamlæ mæn hörsöme.” GlI. D. Bib. 5 Moseb. 28, 50.
(quæ non deferat seni. Vulg.) ”Then ther amod Hörsom giör
æmbæt i then helligæ kirki.” Bisk. Knud om geistl. Rettergang.
15. Aarh. (Ny D. Mag. VI. 184.) ”At thee (Præsterne) kwnnæ
haffwæ tiænestæ oc hörsömæ asfs saadane böndher, som theris
prestegardhæ besidhe.” (Et Brev af Erkeb. Birger i Lund. 1504.)
Jvf. Riimkrøn. 3458. ”Saa stor tuckt oc hörsomme war wdi folck
ij gammill tiid.” P. Eliæ. (1530.) D. Skr. I. 382. ”Ther wdaff
beholdis gudelighed, tuckt oc hörsomme wdi folck.” P. Eliæ.
(1535.) En kort Underviisn. o. s. v. f. G. 4. — ”Tucht och
Hörsome mod apostele oc disciple.” Samme. (Bisk. Giensv. f. A a4.)
[Ligeledes: Whörsomme, Ulydighed. sst. H. 3.]
hørsom, hørsommelig, adj. lydig. ”At opwecke hörsommelige
vndersotte til wlydelse oc bulder mod theris herrer oc
offwermend.” P. Eliæ. 1527. (Svar t. G. Mikkelsen.) ”De hulde
hannom icke loffue oc blesfue hannom hörsomme.” Taussen. (Christi
Pass. Hist. 1539. f. 37.)
Høs, n. s. egentlig: Hovedskal, Hierneskal. (Isl. Haus. Sv. Hös.
Ihre. Gloss. I. 915. cf. 340.) Deraf: Hoved. (Sk. Lov. Orbodemaal.
c. 19.) I Riimkrøniken: Howeth-hös, figurl. en rask, tapper Karl.
Jeg slo ther so manghen howeth-höös. V. 1998. (”Vele vorwegene
helde”: i den plattydske Overs.) jvf. V. 1249. 2507.
”Ei sidde med Tungen saa bunden i Hös.”
P. J. Hegelund. (Calumnia. f. 10. b.)
Høsthellig: Tid om Sommeren fra St. Olsdag (29. Jul.) til
Mikkelsdag, da Rettergang skulde ophøre (ligesom i Julæhellig
og Fastæhellig.) ”Framdeles fran Sancte Olefs koningx dagh
ok til sanctæ Michels dagh, som kallis Hösthelghen.” Dansk Overs.
af Roskilde Stadsret. XV. Aarh. (D. Mag. V. 339.) ”ltem skal
ey Fogdden nödhe eller kallæ nogen till tingis.... fra Sancti
Olaui oc intill Mickællmössæ, ssom kallis Höstheliæn.” Holbeks
Stadsret. 1549. §. 11. (Ny D. Mag. I. 91.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
