Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
402 indlyse —
indlyse, v. a. oplyse, opklare indvortes (i Siælen, i Sindet.) ”Then
myskundelighetz kieldæ, som ingick i röweren oc inliwsdæ hans
hw oc hiærte.” (D. Tidebog. 1497. f. 68.) — indenlyse: Ath
tw wilt innenliwse myn siæls mörk. sst. f. 66. innenlyws mit hiærte.
sst. f. 68. b. ;
Indlæg, n. s. Om Brugen af dette Ord i en egen Betydning (for
Indsigelse, eller Exception) s. Rosenvinges Anm. til Rigens Ret og Dele,
1621, §. 23. S. 335; og Christian IV. Reces. 1643. II. 6. 16. §. 3. 6.,
hvor baade Indlæg og Forsæt nævnes.
indlære, v. a. oplære, undervise. Huilke ey wore saa mangfoldelig
oc grundelig indlærde vdi Guds ord.” Taussen. Sommerpostill.
1539. f. 184.
indmane, v. a. I. opfordre en Skyldner til at holde Indleiring. (s.
Indmaning.) 2. indkræve, inddrive (Bøder f. Ex.) ”At
indmane oc op at bære slig bröde oc faldsmaal.” Hvitfeldt.
Indmaning: (”Indmanelse.” 1588. Rosenvinge. IV. S. 130.)
Om dette Tvangsmiddel imod Skyldnere (især Adelsmænd), som allerede har
været brugt i Danmark i Slutningen af 13de Aarh., s. Rosenvinges Retshist.
§.204, S.219 og hans Anmærkn. til Udv. af Domme. IV. S. 344. Frederik III.
Forordn. 5. Jul. 1651 om ”Indleigre.” Edwardsens Beskr. over
Skielskor. S. 613 (Forpligtelse af 10 Adelsmænd til Kongen for Fru Mette
Rud. 1594) og S. 624.
Judmark, Indemark, n. s. Bymark, som ligger Byen nærmest,
eller den Mark, der ligger nær ved og omkring en Gaard. ”At
Fru Ide bör hindis Part udi Forte och Fellidt udi Udemark, som
hun haffuer udi Indemark.” Dom af 1573. (Roseno. III. S. 210.)
Judmuring, n. s. (Jvf. indsætte.) At adelige Koner og Jomfruer
i ældre Tider i Danmark for Løsagtighed dømtes til strengt
Fængsel paa Livstid, og det i Værelser, som enten tilmuredes og kun
havde en Aabning, hvorigiennein Mad og andre Fornødenheder
raktes dem ind (saaledes som Christian II. Fængsel paa
Sønderborg), eller i det mindste holdtes strengt tillaasede: er bekiendt; og
har denne Skik ved Misforstaaelse givet Anledning til, at man
derved undertiden har indbildt sig, at Talen var om at indmures
levende for at sulte ihiel (f. Ex. om Nonner; da der dog i
Almindelighed ved disses Indmuring ikke menes andet, end deres
Indelukkelse eller evige Claufur inden for Klosterets Muur.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
