Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Indsegl 403
Ordets Brug vedblev, ogsaa da Indmuring uden Tvivl i
sildigere Tider er gaaet over til blot Arrestering paa en vis Gaard.
Exempel paa en adelig Frues (Margrethe Ulfeldts) Indmuring for
Løsagtighed, haves i et Br. af Frederik II. 3. Jan. 1578; (Edwardsens Skielskør.
S. 498. 99.) hvor Udtrykket er at hun skal ”fængslig indsættes” paa Gaarden
Timmerup; og siden hedder det, at der skal haves Opseende med ”naar hun
strax sammesteds bliffuer indmuret, at hun der bliffuer tilstæde holdet,
och icke igien wdkommer hindis Liffs Tid.”
indmæde, v. a. indmaale. (Sv. inmäta.) ”At bruge nogen anden
alne end Siellandz alne, baade i then Deel, som hand kan
utmæter, saa well som hand indmæder.” Chr. III. Reces. 1540.
indmæle, v. a. For: indsætte, nedlægge i, overantvorde til Bevaring. ”Oc
thæ penninghæ Foghædæn inmælthæ i kirkænæ stok, oc thæ ther
effter Lants low loflikæ innæ laghæ (laae) dagh oc ar.” Dipl.
1406. (Udv. D. Dipl. I. Nr. 141.)
Indnam, n. s. løsgaaende Kreatures Indtagelse eller Optagelse; og
de optagne Kreature selv. Far han æy byrghæt, (bierget sin Sæd)
tha hægnæ han sik först utæn innam. Er. Siæll. L. II. 74. —
Takær han sithæn fran hanum thæt innam han hauær innummæt.
sammest. II. 75. Dyl han, thæt innam i war takæt. sammest. Jvf.
Sk. Lov. IX. 1, 3.) Innam bör æy att skee, ther som liger fælædt
emodt fælet, græsbiid emod græsbiid, horn emodt horn.” 1431.
(Lib. monast. Nestved. Scr. R. D. IV. p. 355. cfr. p. 358:
”innammet sæ.”)
indnimme, v. a. indtage, optage (om Qvæg; T. einnehmen.) ”Ok
tha ma hin (Naboen, Bymanden) hans fæ innimmæ, æn thot
thæt star oppæ hans eghæn akær.” Er. Siæll. Lov. II. 74. ”At
han wil göræ andræ thær wandæ mæth, ællær thæræ fæ
innimmæ.” sammest. (I sildigere Haandskr. indtake.
Indsegl, Incigle, n. s. (om større Segl, Rigssegl, o. d. i
Modsætning til Secret.) ”Tha hawe wi wort secret ladet hængia for
thet breff, for thy at wy ey nw wort incigle nær oss hafde.”
Br. af Dr. Margrete. 1393. (Udv. D. Dipl. I. Nr. 18.) ”Indsegl”
CGnceygl, Inceglæ, m. fl.) brugtes overhovedet om det i Vox
aftrykte, og ”hængende” Segl. (jvf. Thord Degns Art. §. 20, og
Rosenvinges Anm. dertil, i hans Udg. af J. Lov. S. 518. Anm.
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
