Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
404 indsegle —
til Stadsretterne. S 614. — Indsegl, om det i Seglet indgravede,
eller om Aftryk af samme. ”Stensnidere, som graffue Indseg1.” Bib. 1550.
2 Moseb. 28. 11. ”En Bog ... beseglet met siu Indsegle.” sst. Aab. 5, 3.
(Samme Ord hos Mikkelsen og C. Pedersen.)
indsegle, v. a. besegle, forsegle. ”Ingen Breffue skulle indsegles med
Byspens Indzegll.” Kiøbenh. Stadsr. af Erik af Pommern. §. 81.
Indseguld, n. s. et sielden forekommende Ord, der synes at bemærke
et Slags med Guldtraad omspunden, eller af slige Traade flettet
Snor. ”En Bog med noget Indseguld omvundet.” ”Et Knippe
med otte Indseguld.” I en Registratur over Jomfru Johanne
Oxes Efterladenskab. (Aar 1589.)
Indskud, n. s. Indskydelse. Gud, som er naturlige god og mett sine
raad, indskud oc tilschynde wijrcker wdi oss samme gierninger.
P. Eliæ (1530.) (Danske Skr. I. 362.) ”De fölge Satans indskud
oc sorkaste selff baade Krop oc Siel tillige.” A. Vedel. (over
Ingeb. Gyldenstierne. 1592.) s. Vedels Saxo. S. 317. ;
indsnære, v. a. hilde, besnære. ”At y skulæ æy indsnæriæs ok
gripes y theræ synder.” Post. af 14de Aarh. (Cod. Reg. 4to. 130. a.)
indstede, v. a. tilstede at komme ind. ”Ingen, som fra de Steder
kommer, huor Sygdommen er begynt, skulle indstedis udi de Steder,
som fra Sygdommen endnu fri ere.” Christ. IV. Reces. 1643. II.
4, 2. — ”At indstede Vurdingsmænd” ɔ: udnævne
Vurderingsmænd til at giøre Udlæg ellerExecution. (1567.) Rosenvinge. Udv.
af gl. Domme. III. S. 44.
indstene, v. a. indgrændse eller afgrændse ved Skielsteen; ligesaa
indstage, da man ogsaa satte Stager, med indbrændt Mærke, til
Skiel. ”The giorde theris helgens edtt ..... att de hbaffuer giortt
rett marckeskell emellem forschreffne, saa wit som the haffuer ther
nu instenitt och instagitt.” (Markeskiels-Brev. 1558. Ny D. Mag.
VI. 138.) /
indsværge, v. a. tilkiende ved Lov eller edeligt Vidnesbyrd.
”Skoven findes allene at være indsvoret til Rørbek og Berrid” (By.)
Doc. 1590. (Histor. Tidskr. II. 146.)
Indsyn, n. s. Tilsyn, Opsyn. ”Formyndere, som skulde haffue
indsyn paa hannem oc Rigens beste.” Vedels Saxo. 158. ”Almuen
haffde ingen god grund til Kong Knud for hans strenge
retfærdigheds og aluerlige indsiuns skyld.” sammest. S. 249.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
