Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Inne 407
beslægtet eller stemmer overeens med det Sv. wara, (vort vare) tueri, og
wårda, custodire, tueri (wåärd, Isl. ward, custodia.) s. Ihre. Glofs.
II. 1045. 1083. og Schlyters Gloss. til Söderm. og Westmann. Lov,
Ordet inwarba.
indvortelig, adj. som er indvortes; forekommer i
Reformationstiden, hos P. Eliæ; ligesom det modsatte udvortelig. ”Ligerwiss
som wij icke wiiste, at rett salighedtz oc retferdighedtz grwnd oc
begyndilse wore induortelig.” — ”The siige nw att wij giöre
Messen wdi sith wduortelige fantzun.” (P. Eliesen ”imod
Malmøbogen.” Danske Skr. I. S. 489.) ”Met wduortelig tieniste oc
ceremonier.” sammest. S. 371.
indvortes, adj. og adv. I. for: indenlandsk, indenlands. ”Tha ieg
fick indwortis fredh.” Riimkr. 3776. ”Ieg kunne ey fred
wthwortis faa, indwortis end halw minne.” (endnu mindre.) sst. V. 4301.
2. for: indbyrdes (indwertis.) I spörge herom mellem eder
indwertiss. Jertegns Post. 132. a. (1515.)
indvænge, v. a. indhegne; giøre til Vang. (ærvum conseptum. Ihre.
Glossar. II. 1037.) Ær nokær man thær sin akær wil inwængæ —
fwa mykæt sum han wængær in til fik. Er. Siæll. Lov. II. 57.
”At indvænge en Skov.” s. histor. Tidsskr. II. 148. (Jvf. Vang.)
indvøve: indsvøbe, indvikle: involvere. (Sv. wefwa, implicare,
circumdare. Goth. waiban. Vi have ogsaa: vævle.) ”The
skullæ inwöffwe alle karrene i jacinctine kobe.” Gl. D. Bib.
4 Mos. 4, 12. — inwöffwede thinge. v. 15. (innænwöffwe. v. 13.)
indærie, v. a (partic. indaard.) pløie ind (paa en anden Mands
Jord.) s. ærie. ”The haffwe atweret (adværet) oc seeth, at ther
er inaar(d) paa Ars marck offuer rett marekeskiell. — Oc
haffwer ther aldrigh werit aard saa till vskiell för L. Anderssen
haffwer ladet erghe (ærie) ynd paa Ars byss marck.” (Thingsvidne
af A. 1511. Aarhuus.) Hübertz Actst. I. 102.
ingenledes, adv. paa ingen Maade; ingenlunde; (ligesom
hvorledes, nogenledes, saaledes, m. fl.) ”Tha skal Skipperen
ingenledis forligge sin Vind.” FrederikII. Søret. C.6. VedelsSaxo. S. 4.)
June (lnnæ) n. s. et Ord i det gamle Lovsprog, der maaskee især
har været gieldende i Skaane og Siælland; ligesom det ogsaa
forekommer i et nyere Tillæg til Vestgöthe-Loven, (af et
Haandskrift fra 1380) om Jordskyld og Afgifter til Kongen. (Schlyters
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
