Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
408 Inne —
og Collins Udg. p. 346.) Om Ordets Bemærkelse have
Retslærde og Historikere ikke altid været enige. Suhm f. Ex. vil
ligefrem forklare det ved Landgilde. (S. R. Dan. VII. p. 576. not. 281.)
Da det fuldkommen tydeligt sees, at Innæ betegner et Paalæg, der
hvilede paa Skattebønder, saa har man meent, at det enten kan have
været en egentlig Skat, (hvilken Betydning upaatvivlelig tilhører
Ordet Stud) eller at ved Inne maa forstaaes Haandgierning,
Dagsværk, Hovarbeide. Naar det sidste, som det sandsynligste, antages,
da har man de tre Slags Præstationer, som det tilkom
Skattebønder at svare, angivne i det jævnligen forekommende Udtryk:
Lething, Innæ, oc stud. (Jvf. K. Ancher jur. Skr. II. 267.)
I Sk. Lov. IV. 11. hedder det saaledes: ”For husætoft skal man lething,
innæ oc stud rede.” Ligeledes: ”Sæl then man öll, ther stud oc innæ
redher, han skal ey redhæ stedgiældh.” Sk. Orbodemaal. (Hadorphs Udg.
p. 67.) Ved Dipl. af 18. Sept. 1244 fritager Erik Plogpenning Capitlet i
Aarhuus ”a gravamine expeditionis, (9: Leding) Studth & innæ, G ab
omni jure Regis”, for noget af Capitlet erhvervet Kiøbegods. (Thorkelin
Diplomatar. I. p. 999.) I et Diplom af K. Abel, 8. Nov. 1250, fritager
han alt Esrom Klosters Gods ”a gravamine expeditionis, innæ, stuud,
edificatione, reparatione & munitione castrorum ac urbium” &c.
(Thorkelin. Dipl. I. 185.) Samme Frihed skienker Valdemar III. Bymændene i
Øvre Malmøe for alt Jordegods eller Gaarde, (bona seu aulæ) som de
eie. (Privilegier for Malmø 1360. §. 28.) 1340 gav denne Konge, foruden
andre Privilegier, Vitskøl Kloster Frihed for ”Leding, Innæ, Stuth”, m. m.
(Pontopp. Ann. II. 157;) og tidligere Konger havde tildeelt Klosteret samme
Frihed 1269 og 1280. (D. Mag. I. 143. 149.) — Udtrykket i Sk. Lov 17, 2: at
Landboer, der havde opsagt deres Fæsteboel, skulde ”oppe hollæ allæ Innæ”,
(hvilket A. Sunesen har fortolket ved ”ut debitæ præstentur operæ”) vil
K. Ancher nærmest forstaae om det tilbørlige Markarbeide, som Landboen
skulde udføre, inden han flyttede fra Boelet. (Lovhist. I. 512. ) Endnu i en For-
ordn. af Frederik I. (1523) forekommer ”Ægt, Inder og Arbeide”, som
Bryden er sin Husbonde skyldig. — Med Hensyn til Ordets Udspring og
Slægtskab, da maa dette uden Tvivl søges i. det Isl. v. inna, solvere,
præstare. (Jvf. Schlyters Gloss. til Vestg. Lov. p. 437, hvor Inna forklares
ved ”Afgift, Utskyld”, pensio, tributum.)
Junebonde, n. s. var (efter den naturligste Forklaring) den Bonde,
der svarede Inne, eller var pligtig til at giøpre Dagsværk
(Hoveri;) men der savnes udtrykkelig eller tilstrækkeltig Oplysning
om Ordets Betydning i gamle Tider. Stedet i J. Lov. II. 104.
”Tha gialde (han) ... thritings hafnæ, ællær wæræ innæbondæ,
of han wil æi gialdæ”, er hverken oversat i den gamle latinske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
