Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Jævel 417
en vis Tid, eller hele Aaret igiennem. I et Kongebrev af 1569
hefales for ”Ravensborg” Bønder, ”at de ikke skulle holde flere
Hunde i Giæsteri, end et Par Mynder, og to Kobbel Støvere.”
(Hist. Tidsskr. II. S. 73. 74.) — Undertiden var dette Jægergiæsteri
forvandlet til en aarlig Afgift i Korn eller Malt. Saaledes f. Ex. klagede
Bønderne i Skanderborg Lehn 7. Febr. 1575 over, at der var paalagt dem
Jægergiæsteri-Byg, som de tilforn ikke havde svaret, og som Kongen
fritog dem for. m. m. Jvf. Ar. Berntsen. II. S. 98. Jacobsen om de
kongelige Nathold, Borgeleier, m. m. (Hist. Tidsskr. II. S. 73. 74.)
Jærpe, n. s. Navn paa en Fugl i den Gl. D. Bibelovers. og formo–
dentlig samme Ord, som nu skrives Hierpe. ”Jærpe, coturnix paa
latinæ.” 2 Moseb. 16, 13. (I de nyere Oversættelser: Vagtel.)
Jæt, n. s. et givet Løfte. (Ogsaa: Jeth, Jeeth. s. Overs. af Er.
Glippings alm. Stadsret. 1269. §. 32.) ”Hendes Faders Jæt vilde
han holdæ.” Hr. Michael. S. 109. ”Jæt haver ingen Dyd uden
det holdes.” P. Syv. I. 273.
jætte, v. a. at love, give Løfte om, samtykke. ”Saa længhæ (til) tw
sænder theth tw jættær.” Gl. D. Bib. 1 Mos. 38, 17. Kideth
hwilket jæk haffdhe jæth. sst. 38, 23. — ”Then samme ræth, som
them gaffs, och fore wor jæth.” Riimkr. 3433.
Jættelse, d. s. s. Jæt. s. Gl. D. Bib. 2 Mos. 8. (sponsio.) 3 Mos.
7, 16. (votun.) ”Hwor nogen Jeethelse wordher giort eller
skicket sor raadmendt.” (Overs. af Er. Glippings Stadsret. 1269.
§. 32.) ; S
Jæv, e. s. Tvivl, Mistro. (Isl. Ef og efa. at tvivle. Sv. jefva.)
”Jek kræffver rætterdom aff them wden jæsf.” (Gl. D. Postill.)
”Jek troor stadelige, oc kennes vden jæf.” (Gl. D. Tidebog. Cod.
Reg. 1614.) — ”Ther fore tha bar han veth meg iæff.”
Riimkrøn. 492.
jæve, v. n. tvivle, kalde noget i Tvivl. ”Ok hin jæuær um thær
arftakeræ ær.” Er. Siæll. Lov. I. 2. Jæuær thæm um, oc skil thæm
um (tvivle de om, og ere uenige om.) sammest. — I Jydske Lovs
Fortale: eve. Isl. efa, Sv. jefva.
Jævel: et ellers ukiendt Ord, der forekommer i den Gl. D.
Bibelovers., hvor Vulg. har Choerogryllus. ”Jæwæl ællær pinsvin”; med
Tillægget: ”som hedher ok erinaceus pa latinæ.” 3 Moseb. 11, 5.
5 Moseb. 14, 7. (Nyere Oversæitelser have ”Kanin.”)
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
