Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kargang. 423
Kande: var i ældrk Tider ogsaa et Maal for andre end flydende
Varer, (eller egentlig for Smør) som udgiorde 16, eller undertiden
i visse Egne (f. Ex. Salling i Jylland) 20 Mark Smør. — En
Kande Honning var tilforn (1656) 4 Potter; og 32
Kander en Tønde. (s. Ar. Berntsen, II. S. 176, 177.)
Kandemelk, n. s. ”en Ret Mad, som laves af Melk. Meel og Æg.”
(Moth.) Jvf. Ordet Kaliis.
Kandeskab, n. s. Skab til at giemme Kander og Drikkekar. ”Som
Oluff stod wed sin Bordende, saa wiigthe han till Kandeskabitt
och greb en Tinkande.” (Dom af 1594. Rosenvinge. IV. 414.).
Kands, (Kantz) n. s. (Sv. Kans, Holl. Kansse.) Held i Vovespil,
Stridslykke, ell. d. ”Hwem löcken wil ey wære meth, han taber
kantzen paa en steth.” Riimkr. 1897. 98. (Deraf Talemaaden: ”at see
sin Kans til noget”, finde eller passe en god Leilighed dertil ”At lægge Ære
ind, jeg seer her ingen Kans.” Holb. P. Paars I. 3 Sang. Jvf. min D.
Ordb. 2 Udg. I. 1164.)
Kapdrik, n. s. den Skik i Drikkegilder, at man udfordrede hinanden
til at drikke omkap. ”Lagsmanden oc hans Maag... drucke
Kapdricke med huerandre.” P. Claussen. Snorre. 266.
Kappehætte, en. Hovedskiul, Hætte, til at tage over Hovedet og
Stuldrene. (Kabuds.) ”Da bleff först paafunden de store
Kappehetter, huilcke gaa neden for Munden oc offuer Skuldrene, med
Mundstycke fore, som endnu brugis iblant Bönder denne Dag.”
Hvitfeldt. I. 331. (Ved Erik Menveds Vinterfelttog ind i
Sverrige. 1307.)
Kappestrud, n. s. Den fremstaaende Deel af en stiv Kappekrave.
(Vid. S. Ordb. K. S. 46.) Ordet findes i: en Optegnelse af
Langebek. Jvf. Strud. (Hættestrud.)
Karene, n. s. Faste og Bodsøvelser i 40 Dage. (Af Midd. Ald.
Lat. carena. Du Cange Glossar. Lat. ed. Paris. 1733. II. 316. 17.
Jvf. Hettema Friesch Woordenbook. 1831. p. 45.) ”Siw Karener.”
Hr. Michaels Riimv. S. 5. 6. ”Affladz-Breff oc Karener.” Reinike
Fos. 1555. f. 258. b.
Kargang, n. s. tilforn i Norden et Slags Tvekamp i et for oven
luktet Kar; forklaret af S. Thorlacius, til Overs. af Thorgils Saga.
Skand. Lit. Selsk. Skr. 1808. S. 266.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
