Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
424 karge —
Farge, v. n. være alt for paaholden eller karrig. ”Ieg haffuer nu
lært, at det hielper intet at karge oc spare.” Vedels“Saxo. 280.
Karhuus, n. s. et usædvanligt, i Betydningen noget usikkert Ord, der
forekommer et Par Steder i P. Tidemands Overs. af Luthers
Postill (1564. III. f. 4. b.) ”Wdwelige skiödislöse Fifkere, som skicke
sig lige til denne gerning ... som nogen vilde fiske met it
Karhuus; hand skulde baade fange lidet oc arbeide forgeffuis.”
Ligeledes f. 5: ”Hand (Paven) kommer homplendis frem med (som)
it gammelt Karhuss.” (”Er kommt daher getrottet wie ein alter
Schüsselkorb.” Luther) Paa begge Steder har Luther Ordet
”Schüsselkorb”, som mangler i Adelungs og Heinstius’ Ordbøger; men kan
oversættes ved: Fadkurv, Bordkurv. (s. Ambergs tydsk-d. Ordb. 1797.
II. 514.) Man seer let, at det af Tidemand brugte danske Ord ikke
er giort efter det tydske. men er gammelt og oprindeligt i vort
Sprog. Det svarer heller ikke ligefrem til Luthers ”Schüsselkorb”,
og ”Karhuus” kunde snarere tænkes som synonymt med
Fadbuur; men i en af vore gamle lat. danske Glosebøger finde vi
”Karhuus” forklaret ved alveus, Trug, Vandhoug” (Salttrug,
Olden, Badekar.) Vocabulor. varior. Expositio. 1576. f. 42.
Karm, n. s.. overhovedet en lukket Vogn (eller en Rosbaare.) I vore
gamle Folkeviser forekommer det jævnlig; *) og deraf ”Brudekarm”,
og ”hængende Karm”, en Karm, der hang i tykke Læderremme
(saaledes som Karreter i ældre Tider, og endnu i det 18de Aarh.)
”Rosbaar eller Karm, som sex pleigde at bere: Hexaphorum.”
H. Faber. Vocabular. 1563. p. 389.
*) F. Ex. Visen i Nyerups Udg. II. 165: ”Var jeg i min Faders Land,
3 Da fik jeg Karm og Kioresvend.”
Karmvogn, en. i samme Bemærkelse som Karm. ”Karmvogn, som
teckt er paa alle sider. Capsus.” Henr. Faber. Vocab. p. 388.
Karmvogn, carpentum. (Jon. Turesens Vocabular. fol. H, i.)
Fruerkarm, pilentum. sammest. Jvf. Kammervogn.
Karmærke, n. s. Mærke i Stedet for Navns Underskrift; Bomærke;
(enten fordi det ogsaa sattes eller brændtes paa Trækar; eller
maaskee det oprindelige Ord har været Karvemærke?) jvf. Byskraaen
af 1614. Weber, Saml. t. d. D. Hist. 1ste H. S. 112. (I
Tydskland, hvor man har havt samme Skik, brugtes Benævnelsen
”ausmark.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
