Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kirkegral 431
paa et Par Steder i Haandskrifter er forekommet mig. ”Ther wort han
kyndpusted, oc spottet oc speyth (speet) i manghe made.” D. Tideb. 1497.
f. 51. b. ”I Cayphe hwss, ther som han war kindpwsteth.” Cod. Thott. 553.]
Kirkeboel, n. s. det s. s. Kirkegaard. (Br af K. Frederik II.
31. Mai. 1578, om et ”Kirkeboel” paa Bornholm. (Hübertz,
Actstykker t. Bornh. Hist. p. 479.)
Kirkebryder, n. s. den som begaaer Kirkeran; Kirkerøver. ”Ær han
Kirkiubrytare ællær Mordare.” Sk. Lov. VII. 15. ”En forlöben
Munch, iomfrwkrenckere oc kirkebrydere.” P. Eliæ. (1528.)
Kirkedegn, n. s. Klokker, Degn. Kirkedegen eller Præstetiener:
camillus. Henrik Fabers Vocabular. 1563.
Kirkefred, n. s. 1. Fred og Sikkerhed for Kirkens Personer og
Gudstienesten, men ogsaa for Kirkefærd, eller for dem, som drage til
og fra Kirke. 2. Tilflugt, Fristed i en Kirke: jus Asyli. K.
Frederik II. befalede 1587, at ”eptersom paa wort land Island findis stor
wskickelighedt mett Kierckefredt” for Misdædere, vil Kongen have
saadan ”uchristelig Kirkefred i Domkirkerne og andre Kirker” afskaffet,
m. m. (Finni Johann. H. Eccl. Isl. III. p. 28.)
Kirkegaard, en. Boel eller Bondegaard, der var skienket til en Kirke,
eller til Præstens Jord. (Mensalgaard.) ”En Mölle oc nogre
Kyrekegaarde, som hun (Fru Helle, Peder Marsvins, i Skaane) skulle
haffue Landgillen therasfk. Dom af 1539. Rosenvinge. II. S. 87.
(Jvf. S. 88, hvor yderligere angives de Vilkaar, hvorunder de omtalte Gaarde
1499 vare skienkede af Eieren Aage Bing til Dybek.)
Kirkegiemmer, n. s. Kirkevogter, Kirkeværge. (”Kirkegömeren.” J
Lat. Ecclesiarum custos. Cod. R. 1586. f. 99. b. af A. 1488.)
Gömeræ: custos. sst. f. 89. b. (Sv. Østg. Lov: Kirkiugömari.)
Kirkegiesteri, n. s. Giæsteri, eller Giæsteri - Afgift, som undertiden
hvilede paa Kirker og Klostre; men hvorfor Endeel Tid efter
anden bleve fritagne ved Kongerne. (jvf. Giesteri, S. 288.)
Kirkegral: nævnes i skaanske Documenter, og i den skaanske
”Landebog“ af 1569 (p. 1241.) som en af de gamle Kilder til
Kundskab om Kirkernes Eiendomme, Rettigheder og Indkomster. Paa
et andet Sted i Landebogen nævnes ”en gammel Grale” (p.1059)
og Ordet er maaskee en Forvanskning af Gradual. Mueligen
har man i ældre Tid undertiden benyttet en saadan liturgisk Bog
ved Kirken til Optegnelser af den Arr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
