Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kiil ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
430 Kiil —
Kiil, n. s. 1. ældre dansk Benævnelse for Brok (hernia.) ”Kil er
naar naagen bliffuer bröden, oc tarmene nedsiunke vdi pungene.”
Henrik Faber. Vocabular. 1563. p. 71. 2. Mere usædvaålig er
Brugen af dette Ord om det mandlige Lem, der synes at
forekomme i følgende Sted om et Slags Udpyntning af ”Hosebrogen”
eller Buxerne i det 16. Aarh.: ”Kilen er ocsaa vdstafered, ligesom der
hengde honning ved, Endog att den forderffuede Natur vil haffue
skiult denne figur.” Palladii Hosediævel. Kbh. 1556. fol. E. 4.
Kiltekniv, en. et Spotteord, der synes at være brugt om Tienere
eller Lakaier:
”Ja at en Kilte-Kniv, med blaae og grønne Snore,
Udraaber uden Skam hver Musa for en Hore,
Og siger offentlig: De Tasker alle ni
Med hver en Skoele-Dreng og Pebling ligger i.”
W. Helts poet. Skr. 1732. S. 187.
Kiltesærk: Navn paa et Slags opkiltede Klæder (eller Messesærke?)
som Præsterne her i Landet undertiden brugte, endnu efter
Reforformationen. Ved Roeskilde Landemode 1564 anordnes, at
”Pastores skulle bruge Röckelin (lange Klæder?) og ikke Kilteserke.”
(s. Paludans Uddrag af Actis synodal. Roeskild. Mag. f. Lidende.
4de Hefte. S. 26.)
Kilting, n. s. Livbælte, hvormed Klæderne opkiltes og holdes om
Livet: *?)) ”Han tog fra hannem en stor Sylffbolle ... fuld af
Sylffpendinge, oc kaste Pendingene i sin kilting.” P. Claussens Snorre.
254. (jvf. S. 440.) ”De sanke deris Barm oc Kilting fulde af
Æg.” Sammes Norges Beskr. S. 124.
*) Bemærkelsen kan ogsaa være den Deel af en Kappe, eller et andet
rummeligt Klædebon, som man holder op om sig, og hvori der saaledes danner
sig en Huulning, et Svøb, hvori noget kan bæres. (Lacinia, som
Colding forklarer ved ”pars vestis flexuosa, sinuosa, quam modo in humeros,
modo etiam in sinum recolligimus ad portandum aliquod: saa som fliig,
Kiltning, suøb, opslag, och sideflasker.” Etymol. lat. p. 616.)
Kindpust, n. s. er (tilligemed Kindhest) de rette danske
Benænelser for det tydske Ohrfeige, hvoraf man i nyere Tid har giort
Ørefigen. (Jvf. Pust, Liævepust.) (Kindpust har C. Pedersen.
Kindhest, alapa: Vedels Saxo. p. 122. Bib. 1550. Joh. Evang.
18, 22. — Colding oversætter Alapa ved ”Munddask.” Etym. lat. 50.
[Af dette Subst. har man endog villet giøre v. a. at kindpuste, som dog kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
