Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
440 Klemmebrev —
tionen, Sognepræsternes Indkomster af Kaldet nøiere bestemtes. K.
Christian III. Klemmebreve for Vindelboe, (Aalborg) Viborg,
Ribe og Siællands Stifter. 9. Mai 1555. (s. Krag og Stephanius
Christ. III. Hist. Suppl. S. 133-146. D. Atlas. IV. 586-590.)
Kleve, n. s. (Isl. klefi.) Kammer, Forraadskammer. ”Och hiemblitt
the at same Gaardt er mögilt forsiidet och ille mettsaritt, saa ther
vor hvercken Tag eller Vegge .... och Stoffven (Stuen) och
Klesffuen the ere nederbrott.” Dom af 1558. (Rosenvinge. II. 215.
Jvf. Kleu, Klev. D. Dial. Lex. S. 277.)
Klipping, n. s. 1. et Slags ringe Sølv-Mynt, som ikke blev
præget, men dannet ved at klippes. ”Han lod slaa Klippinge, som
icke vare bedre end Kaaber, hvoraf man kaldit hannem Kong
Klipping.” Hvitf. (om Christian II.) I et Brev fra Casp. (Jesper)
Brochman til Christian’ III. (1540) nævner han ”rund Mynt” i
Modsætning til ”Klippinge.” (D. Mag. VI. 39.) (FJvf. Luxdorph om
danske Mynt-Anordn. (Kiøb. Selsk. Skr. VIII. p. 7-10. 14.) 2. Uld, som
sidder fast paa Faarets Skind, og derfor maa klippes af.
”Gaardkone skal have Klipping, og ei Bovuld.” P. Syv. Ordspr. II. 93.
(Jvf. Gaardkone.)
Klokkekaabe: en rundskaaren Kaabe (formodentlig Qvindekaabe, af
klokkedannet Form.) I Malmøe Skrædderes Skraa af 1546 hedder
det, at den, som vil ”vinde Skredere Lag og Embede, skal skere
sin mestereskyrd, som er en fiirsteckiid Quindekiortell, en
Klockekaabe, oc itt par mandts hosser.” m. m. (Malmø Raadh. Archiv.)
Klokkedaab, n. s. den Skik i de catholske Tider, at døbe en nystøbt
Klokke, og give den Navn. Saaledes i Christian ill. Kirkeord.
”Der haffue de faait off plict oc bod for synden... Vigilies for
de döde, helige steder, Klockedaab, Smörelse” o. s. v. (Udg.
1537. p. 10.)
Klokkeronsdag, n. s. Onsdagen i Dimmelugen, (ogsaa:
Askeonsdag) da man pleiede at binde Knebelen fast i Klokkerne, og først
at løse den Paaskemorgen. (Jvf. Vid. Selsk. Skr. II. S. 162.) ”Oc
begroffs her i Halmstade closter i Torkil Bragdis koor, som
worder nu Klockere othensdagh nestkommendes sexten aar.” (Dipl.
1478.)
SKlosterkisd, n. s. i Talemaaden: ”at have Kløsterkisd” ɔ:
indvortes Kald, Tilbøielighed til Klosterliv. ”Dog Iutha bleff der icke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
