Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
442 Klæg —
Klæg, n. s. Dynd, Leer. ”Skowæns dall haffdhe monghe lyms, æller
elægs, eller Seycleres (?) Kelde.” Gl. D. Bib. 1 Moseb. 14, 10.
puteos bituminis. Vulg. Leergraffuer. Taussen. (Klæg, eller
Kleg bruges i Jyll. s. D. Dial. Lex. S. 281. Eng. Clay, Leer.)
”Oc saa mod Soolen varm den Kleeg paa Kroppen bager.”
: Arreboe Hexaem. S. 249.
Elække, v. n. forslaae, være tilstrækkelig. ”Bröd for tw hwndrede
sölff penninge kan inthet klecke blant denne almwe.” Jert. Post.
1515. f. 99.
Fløge, og Eløsges, v. a. og dep. spye, kaste op. (At kløge Galde
af sig. Moth.) ;
Knabe, n. s. 1. Riddersvend, Vaabendrager, ell. desl. (Af det T.
Knappe.) ”Faller knabe eller (skytte) at warthe, eller wæckt.”
(Gamle Gaardsret. §. 5. I andre Haandskr.: ”forsöner Knape
eller skyttæ worth eller wecht.” d: Vagt.) Rosenv. Udg. S. 25.
— ”Herrer, Förster oc Knaber.” Hvitf. 4to. (2 Part. Chronol.
p. 557.) ”Herrer oc Knaber ginge hannem tit Hande.” Samme.
4to. (K. Christian I. p. 218.) 2. en Kæmpe, Stridsmand. ”En
knabæ meth syw hans sönær.” Riimkr. 1344. (Jvf. det Svenske
Knapa. Ihres Gloss.
815723;0, (i Modsætning til Herrefad) og Knabestob, n. s. Fad
og Stob, eller Bæger til Brug i Borgestuer. jvf. D. Mag. II. 50.
(Inventarium fra 1537.*) ”Knabestob, stort Drikkekar; Cratera.”
Vocabular. var. expos. 1576. f. 44.
3) Langebek har bemærket: at man af disse Benævnelser: Herrefade,
Knabefade, o.s.v. seer, at Herrer og Riddere have spiist ved eget Bord, og
Knaber eller Riddersvende have siddet til Bords for sig selv.
Knagehals, en. Et Ord, som maaskee ikke forekommer oftere end i
det gamle Ordsprog: ”Thet scal Knaghehals ihwkomme, at Gaasen
Iwdher wnder höwæ Dööræ.” P. Lolle. Nr. 480. Ordbetydningen
synes at være den: at hvo der støder Hovedet, fordi han ikke
bukker sig nok, skulde have tænkt paa, at Gaasen (som der siges) altid
luder ned mod Jorden med sin Hals, naar den gaaer ind ad en
Dør. Meningen af Ordsproget sigter vel snarest til den
Hovmodiges Skade, hvor den Ydmyge eller Eftergivende bliver uskadt.
Knagehals kan maaskee forklares ved: Een der støder Hovedet,
saa det knager i Halsen? I Ups. Haandskr. Knekehals. Nr. 418.
Reuterdahl S. 138 henviser til kneise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
