Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
444 Kniv —
oc mold et bool, a then Helug andz wegnæ, huilket bool som
ligger i Attrup i Thorsslöff soghen — fra meg oc minæ aruingæ
oc til then Helugh andz hws i Aleborgh, som jag hauer vdwold
mit leirsted.” (Orig. Dipl. i Aalborg Archiv.)
Knoldhede, n. s. formodentlig en Hede med en Mængde af
Jordtuer, eller Knolde. ”Siden paauiste han thennom at (ad) et lidet
Beckfart oc tuerth endelangs offuer en Knolhede till en Steen.”
(Dom af 1541 angaaende et Ridemænds Tog om Markeskiel i
Starup Sogn, Brusk Herred, Jylland. (1528.) Rosenvinge. I. 69.
(s. Knold. D. Dial. Lex. S. 285.)
Knubbehær, n. s. en Hær, som den svenske Konge Erik Magnussen
havde samlet i Skaane 1539: ”It stort tal Folck af Adel oc
Bönder, som da bleff kaldet Knubbehær.” Hvitf. I. 518. (Maaskee fordi
endeel Bønder ikke have havt andre Vaaben, end Knubbe eller knortede
Trækøller? Egentlig er dog Knub, ell. Knubbe, baade i det Danske, Svenske,
Nedersaxiske og Engelske (Cnob) en Træklods, Stub eller Blok: ”ein grobes,
knotiges Stück Holz.” Richey. Idiot. Hamb. 132.)
Knubstol, Knubsæde, n. s. Stol, Sæde, som er giort af eet Stykke
Træ. Moths Ordb. (Colding. Etymol. lat. p. 185.)
EFnusslaae, v. a. slaae fordærvet, slaae tilskamme. ”Indtil han bliffuer
vel banket, knusslagen oc saargiort.” (wohl gebläuet, geschlagen und
verwundet. Luther.) Sir. 31, 38. Bib. 1550.
Kny, n. s. (i andre Bemærkelser, end den nuværende.) 1I. Smerte,
Vaande. ”I swodant wee och hiartens kny.” Hr. Michael. S. 37.
(s. D. Dial. Lex. S. 2837. Kny (Anfald) af Feberen.) Falster. 2.
Vaandeskrig, Dødssuk. ”Saa manghet hiærtæ gaff ther kny.”
Riimkr. 4923.
Enye, v. a. (som intet Ordslægtskab har med knye, give en sagte
Lyd; snarere med kuuge. — ”Vidrik tog den (Stenen) med baade Hænder,
han knnde den ikke knye”: ɔ: magte, rokke, bevæge. (K. V. Nyerup. I. 31.)
Forskiellig og mindre etymologisk forklarlig er Bemærkelsen af Ordet i en
anden Vise, sst. I. 193: ”Hun satte sig i en anden Ham, hun lod fast efter
knye” ɔ: foer assted efter.
Enyste, v. n. for: knye, tale imod. ”Inghen torde knyste emod them
then stund de leffde.” P. Eliæ. 1534. (Overs. af Erasm. Roterod.
f. 39. b.)
Knytr, pl. Knytræ. Knude. ”The knytræ oc thæt köt, thær voxær
i mandz baklot.” Henr. Harpestr. Lægeb. II. 3. (Isl. Hnudr, Knötr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
