Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— koffre 445
Enæle, v. a. knække. ”Oc knæle Vingerne, men ikke bryde dennom
plat af.” (confringet. Vulg.) Taussen. 4 Mos. 1, 17. ;
Enæfalde, v. n. at knæle. (P. Eliæ. 1533. Biskoppernes Giensvar.)
Knæstøvler, n. s. pl. Støvler, som naaede til, eller snarere over
Knæerne, faaledes som de i ældre Tider brugtes. Et Par gule
”Knestöfflæ”, til en Vognsvend, nævnes i et Klosterregnskab. 1480.
(Ny D. Mag. V. 205.)
Knæsøskende, n. s. pl. De, som ere meget langt ude beslægtede, i
fierde eller femte Led. (Langebeks Ordb.)
Knør, n.s. forekommer i Visen om Kong Valdemar og hans Søster.
(Nyerups Udg. II. S. 43.)
”Der græd for hende Fruer og Møer,
Foruden Dronning Sophie, den onde Knør.”
Ordets Slægtskab har man ikke kiendt; (s. Nyerups Ordforkl. II.
387.) Maaskee kan det være et jydsk Ord; da Almuen i Jylland
(Viborg Stift) kalder ”Knor” eller ”Knör” (der siges ”knörre” for
knurre) ”et ondt Spøgelse”, eller en Person, ”der altid taler vredt
og med det Onde.”
Kodde, pl. testiculi. ”bolnæ Koddæ.” H. Harpestreng. L. B. I. 24.
61. (testes tumentes: hos Macer.) Myntæ hiælpær Koddæ for
mangkyns siucdom, of the quekæs mæth hænnæ soth.” I. 52.
A. Sax. Codde, testiculus, testiculorum saccus. Benson. Vocabular.
Codd: Lye Dict. A. Sax. — Holl. Kodde. Halvorsens isl. Ordb. har
Kodri, scrotum.
Foffer, adj. flink, dygtig. ”Komme vel udstafferede, med deres raske
og koffre Svende.” Hvitfeldt. 4to. IV. S. 17. (s. det følgende.)
koffre, v. a. ophielpe, bringe i Stand; koffres: komme i bedre
Stand, ophielpes, reise sig. [De Svenske have ogsaa baade kofra
og förkofra sig. s. Ihre. Gloss. I. 549, hvor han bl. a. henviser
til det lat. recuperare, Eng. recover; og det Gl. T. irkoboron, hos
Otfrid. jvf. Ordspr. Nr. 52 i Ups. Haandskr. Lofra.] ”Uppa thet ath
landet scal thestæ schiödere (desto snarere) koffres oc kommæ til frijdh
oc til ræt.” Dipl. af Dr. Margrethe. 1396. (Jvf. K. Anchers
Lovhist. II. 557. Hvitfeldt. 4to. IV. 123.) ”Gid Jordens Frugtbarhed
maa Foffres gladelig.” Bording. II. 217; han har uden Tvivl
optaget det som et gammelt Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
