Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kone 447
(Rosenvinge omtaler ved Stedet i Er. Siæll. L. II. 70, Anm. S. 373, den transitive
her forekommende Bemærcelse af komme i Almindelighed som usædvanlig eller
forældet, hvilket dog ikke er saa.) ”Hans Hustru Jesabel kom ham saa
til”: (overtalte, bragte ham dertil.) Bib. 1550. 1 Kong. 21, 25.
Du kom IFsrael til at synde.” sst. 1 Kong. 21, 25. Komme Israel
til Rolighed. Josv. 23, /1. 4. komme ud: ”Dryks hun mæth
win, tha kombær hun ut forwarthæt barn. (abortum.) H.
Harpestreng. L. Bog. I. 15. (a.) ”Thæt ... kombær ut döt barn.” sst.
I. 56. 60. 72. — 5. komme under: bringe under, underkaste sig.
”Han tenkte at komme alle disse Land under sit Rige.” Bib.
1550. Domm. B. c. 2.
Kompan, Kompæn, n. s. (Gl. Fransk: compain.) Stalbroder, Fælle.
(Socius.) Dette fremmede Ord forekommer allerede i det 14de og
15de Aarh. ”The skulæ waræ Kompæne y pinen.” (Straffen.)
Cod. Reg. 1390. f. 143. ”Qwynnæn, som tw gafft mik til Kompæn.”
(socia.) Gl. D. Bib. 1 Moseb. 3, 12. (De samme Ord findes i
Lucidar. p. 34.) ”Iæk skal wordhe thin weys Kompan.” 1 Moseb.
33,13. ”Stolbrödhræ ællær kompane.” sammest. Domm. 14, 11. —
Deraf: Kompanelaw, Selskab, Compagnie. comitatus. sammest.
Domm. B. 4, 10. societas, 18, 28.
Kone, n. s. og Qvinde. Om disse danske Ords Brug i gamle
Tider synes man, efter vore ældste Sprogkilder, at kunne antage:
at Kone egentlig og overhovedet har betydet en Ægteqvinde eller
Hustru, (uxor) aldrig en Mø eller Pige. Qvinde har vel meget
ofte, som især Ordsprogene vise, den samme Betydning; men brugtes
ogsaa, ligesom ”Ovindfolk” (inden man i sildigere Tider optog det
forvanskede halv tydske og meningsløse ”Fruentimmer”) overhovedet
for: en Person af Qvindekiøn (mulier); hvilket bl. a. viser sig i
sammensatte Ord. (Jvf. Kone og Ovinde i min Ordsprogsaml. S. 106.
122. 174; og Glossariet t. H. Harpestr. S. 179. Konæ mæth barnæ
(frugtsommelig.) Lægeb. I. 63. II. 35. — pl. Qvinnæ, og ”sinæ (deres)
bönder” ɔ: Ægtemænd. sst. Steenb. 4. —I de gamle Love er Kone og
Adelkone det almindelige Udtryk for Hustru eller Ægteqvinde. Sk. Lov, Gl.
Siæll. Lov og Er. Siæll. Lov have Kunæ; J. Lov Konæ. Begge siæll.
Love have, afvexlende med dette, Fruæ og Frughæ. f. dette Ord, ovenfor
S. 249. — I Riimkrøn. bruges overalt Frue eller Qvinde for Kone;
hvilket Ord (om jeg ikke feiler) kun forekommer v. 502, 533, 543, 551 og
562, i Hamlets Eventyr, og i en tvetydig Bemærkelse; samt i et Ordspr. v. 4506.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
