Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
448 Kone —
Huusfru, [((s. ovenfor S. 364.) der siden blev til Hustru, er vel
neppe sildigere end Kone, og forekommer, skiøndt sieldnere, i Lovene, og i et
Par Ordspr. hos P. Lolle; i Formen Hus fro, Sk. Lov; Husfræ, J. Lov;
Husfrö, Er. Siæll. Lov; derimod ikke hos H. Harpestreng. I det 15de
Aarh. var det mere almindeligt; s. Glofsar. til den Gl. d. Bibel og
Riimkrøniken.
Konejord, n. s. Jordegods, som en Kø1- tilførte sin Husbonde, og
som denne, efter de ældre Danske Love, ikke maatte sælge. (Jvf.
Siæll. Lov. I. 21. 22. 25; og den saakaldte ”Dalby-Ret” (1), hvor
Ordet findes. (K. Anchers Lovh. I. 612. jvf. II. Deel. S. 485. o. flg.)
Kongebrev: om den i ældre Tid brugelige særskilte Bemærkelse af
dette Ord: kongelige Breve, hvorved Execution befales,
Lavdagsbreve (litere Regiæ. Christ. af Baierns Privileg. for Viborg. 1440.
§. 17.) s. Rosenvinges Anm. til Stadsretterne m. m. S. 623.
Kongefisk, n. s. kaldtes de store Fiske, som een Mand ei kunde bære,
og som derfor gialdt for Vrag. (Jvf. J. Lov. III. 62. Skaanske L.
VIII. 1. Kof. Ancher Lovh. I. 442. Rosenvinge. Anm. til Er. Siæll.
Lov. S. 392.)
Kongelev, n. s. (Konunglef, Kununglef, kunggastet) forekommer
saaledes oftrere i Valdemars Jordebog (1231), men neppe
andensteds, som Benævnelse paa en vis Art af det i samme opregnede
Krongods eller Domainer. [Scr. R. D. VII. p. 524. (hvor der skielnes
imellem Kunæglef og patrimonium.) 526. ”Dominus rex habet
tercium partem— quæ est de sua acquisitione. Reliquum est
Kununglef.” — 528. ”Thettæ ær skial mællæ bondæ mark oc
Kununglef.” p. 530. 531. 546. 547. 48. 49.] Jvf. Suhms Anm. 440, p. 583,
hvor han vil forklare det ved saadant Krongods, som var henlagt til Kongens
Bord (Mensalgods.) Snarere bemærker Kununglef overhovedet og
ligefrem Krongods (jvf. l. e. pag. 526.) i Modsætning til patrimonium
ɔ: Kongens Arvegods eller Kiøbegods (jvf. p. 524, hvor det hedder, at to
Byer paa Ærrø vare Kongelev eller Krongods; den hele øvrige Deel af
Øen var patrimonium.) Dette stemmer ogsaa i det Hele overeens med
Jensens Forklaring (”Konungslef.” Von Pastor Jensen, Archiv f.
Staatsund Kirchen-Gesch. Schlesw. Holstein, c. II. 1834. S. 566-571.) og med
Velschows Mening. Nyt histor. Tidsskr. II. 261.
Kongesag, n. s. var i ældre Tiders Rettergang Benævnelse paa
Kongens Andeel i Bøder, som faldt i en Sag, og modsættes
Bondesagen ɔ: Husbondens Deel i Bøderne. (s. bl. a. Rosenvinges
gl. Domme. I. 316. 249. og fl. St.) Jvf. Kongssag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
