Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Koeonstermand 449
Kongeskat, n. s. ved dette Ord menes formodentlig overhovedet al
Skat og Afgift, som en Fæstebonde havde at svare til Kongen.
”N. Christiernsön fick breff at hand schall vere quiitt och frye hanns
liifs tiidt, saa lenge hannd boer paa Hr. Oluf Rosenkrantzs godtz,
for Kongeschatt, vdtbaadt (Udbud) oc alle andre tyngsell.”
Cancellie Reg. Frederik I. 1528. (I en Rettertingsdom af 1572 hedder det
om Bønderne i en By, at de, som Ugedagsmænd til Villestrup, havde
været skattefrie henved 40 Aar, ”oc icke hasfuer nogen Tidt gifvet
Kongfkat, uden naar andre Adellens Uggedagsmend gaffve Skatt.” (Rosenv. III.168.)
Kongestød, (eller blot Stød) n. s. en Afgift, som endeel
jordegne Gaarde i Danmark havde at svare, enten i Penge, eller
Sæd; men som oftest i Havre. Den antages at have oprindelig
været et Slags Giengierd eller Foderhielp, som Bønderne
udredede, naar Kongerne reiste i Landet. (s. Arent Berntsen. II. S. 96.
Jvf. Dommen af 1555, hos Rosenv. Il. 154, hvor ”Kongyste” maa
læses Kongstöd, hvilken Afgift her udgiør ”1 Skieppe Haffre oc
1 Hönss.”)
Kongsdom, n. s. (Kongedom.) Kongens Rettertings Dom.
”THvilcken Engh oc Eygendom han haffver Lagheffder, Laassebreffue,
Kongsdomme, och endelig Landtingsdome paa.” (Dom af 1558.
Rosenvinge. II. 261. 266.)
Kongskiøb n. s. forekommer i et Document af 1579 i Bemærkelsen af
Førstekiøbsret, eller Forkiøbsret. (Saml. til det 71 Folks
Sprog og Hist. I. 365-69.)
Kongssag, n. s. 1. Det samme som Kongesag. ”Endog
Bundesagen och Kongssagen skulle vere astallit.” (afgiort, betalt.) 1579.
(Rosenvinge III. 319..) 2. Ogsaa i Bemærkelsen: Kongens
Rettighed, Herligheden. En Bondegaard, hvoraf i 3 Aar ingen
Afgift var svaret, og hvortil ingen ret Arving har meldt sig for at
”besidde” Gaarden, bliver af ”Skursnævninger” ”skuritt udi Fald
fra retlte sand Arffvinger till thend, som Kongssagen haffver.”
Dom 1590. (Rosenv. IV. 234. 35.)
Konstermand, n. s. en uheldig Orddannelse, der, ligesom Konst,
konstig, konstfuld, maaskee tidligst findes hos C. Pedersen (Vocabular.
1510. artifex.) og jævnlig forekommer i Bibelovers. af 1550,
men i Skriftsproget ellers ikke har faaet Indgang. Ordet er anvendt,
hvor Luther har ”Werckmann.” Hos. 8, 6; ”Meisten (”en Kaanster-
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
