Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kost 451
Procession med Kors og Fane omkring i Byerne, og lyste
Velsignelse over Ager og Eng, Folk og Qvæg, m. m., ved hvilken
Leilighed Almuen offrede Penge og Levnetsmidler. I Biskoppernes
Forsamling i Kiøbenh. 1540, omtales og afskaffes ”Kaarsebor”
eller ”lustratio agrorum”, i hvis Sted skulde anordnes en
Gudstieneste eller Bededag. (s. Pontoppidans Ann. III. 254.) P.
Palladius i sin Tractat til Provsterne in Synodo Roschildensi, trykt
1553, anordner en Bededag ”een Tid om Aarit met fattige
Folckis Almisse, i Steden for den ugudelige Korsbörd, som pleyer at
skee gerne i den Vge efter Divitis § Lazari.” (D. Mag. III. 57.)
”Gangdage” kaldte man fordum de Dage, hvorpaa denne og andre
Processioner faldt. (Jvf. D. Mag. I. S. 5.) ”Korsgilde” kaldtes det Gilde, som
ved saadan Leilighed holdtes i Landsbyerne. Ved Roeskilde Landemode 1560
fastsattes, at ”Almissen, som kaldes Korsebør, maa deles i 3 Parter, den
ene til Præsten, den anden til Degnen, den 3die til Sognets Fattige.”
Ligeledes: ”Korsebør, s. potius fattige Folks Dag, skal i hvert Herred holdes
efter Amtmandens (?) Befaling.” (Udt. af Act. synodal. Paludan’s Mag. for
Lidende. 4 H. S. 23.)
Korsmesse, Korsmisse, n. s. kaldtes de to Dage om Aaret
(Korsmisse om Vaaren, 3die Mai, og om Høsten, 14de Sept.) som
i den catholske Tid helligholdtes. (Jvf. Christian IV. Norske Lov.
Tingf. B. Cap. 9. Landsl. B. Cap. 2. — En Qvinde, Elsoff
Christiernsdatter af Støvring skienker en Bondegaard til ”Hellig Kors
Lav” i Randers, ”til at styrke oc holde then hellighe Korsmesse
meth, som nw daglige holde lades af forde helghe Kors law först
om Morghenen i bröthrecloster i Randers.” Dipl. 26. Marts 1442.
Kortviin, n. s. Navn paa et Slags Vijn, der synes at have været
af ringere Slags, da det forbydes at sælge den af Rhinsk-Viins
Fade, hvorved Kiøbere altsaa kunde skuffes. ”Quicunque vinum,
proprie Kortviin, de vase proprie Rhinskfath vendiderit. &c.”
(Ribe Stadsret. 1269. Nyere Tillæg. §. 119.)
Kost, n. s. (lukket o.) Green, Løvgreen. ”The brudæ (brøde) kostæ oc
skyultæ töm mæth.” (Lucidar. p. 28 om Adam og Eva. I Gl.
D. Bib. 1 Moseb. 3, 7. findes derimod Qwastæ: perizomata. Vulg.)
Ligeledes Kostelör. ”Met koostælöff skiuldhæ the them baadhæ.”
Hr. Michael. p. 138.
Kost, n. s. pl. Koster. (aabent og kort o.) Dette Ord har, især i
vort Lovsprog, fordum havt flere særegne og nu forældede
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
