Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ... - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Kravekaabe 455
stade till tingh eller stæffne.” (Orig. Dipl. 1470.) ”All krank och
ond Materiæ.” Lucidar. Brandt. p. 23. (s. p. 31.) 2. Ulykkelig, ond,
uheldig. ”Alt i saa krank en stund.” (K. V. Nyerup. III. 137.)
”Allermest i den kranke Stund, han skulde til Finderup ride.”
Kæmpev. (sammest. II. Deel. S. 131.) ”Nu (da) Menniskens Natur
er saa krank, hun vil ingen Redelighed betencke.” Hvitf. I. 815.
—”Krank Lykke”: Vanheld, Uheld. (s. Vedels Svend Tvesk. p. 99.)
”Vore Danske Kongers... saare tynde oc krancke lycke.” Vedels
Saxo. 289. ”Den maa have den kranke Lykke, (som) den gode
ei kan faae”: et Ordsprog.
Krankdom, n. s. Svaghed, Sygdom. ”Kötzins Krankdom.” Cod.
Reg. 1390. f. 124. b. ”Udhen them krankdom eller anneth
merckelicht forfald och wanschelse thet betoge.” Christ. I. Privilegium
for Odense. 1454. §. 1. — ”Krankhed a thit legæmæ”: Svaghed.
Lucidar. p. 35.
Kratz, n. s. et usædvanligt, mig ubekiendt Ord, der forekommer og
forklares i den haandskr. Postill fra 14. Aarh. (Cod. Reg. 1390.
f. 163.) ”Kratz, ther met vnderstandes alder then skadhæ y ordh,
y gerningæ, ther nagher mænniskæ görs af wredhe.”
Erap, adj. streng; vanskelig; knap. ”Eder kircke er swo krap, oc
beslwttis vnder swo smale grentzer.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar.
1533.) ”Thet hwn giffuer fore vti een siwpell talæ, beknytte I
mett krappe ord.” sammest. f. X. I. — ”Forthi at thet er iet
krapp dywpp, ok hawer fiskæn enghen andher gang en thet
forne dypp in at gaa.” (Et jydsk Brev om ulovligt Fiskeri i
Liimfiorden. 1462.)
Kraveel, n. s. Et Slags Handelsfartøier eller Førselsskibe.
”Kraveler eller Kiöbfkibe.” Claussens Snorre. S. 688. 789. (Jvf.
Hvitfeldt. 4to. II. 524. J. L. Wolf: Calendar. perpet. p. 524: ”En
Kraveel med 4 Mærs.”) Ordet er fremmedt. Holl. Karveel. Eng.
Caravell. Fr. Caravelle Kraveel bruges endnu om visse Stykker af et
Skibs Indtommer.)
Kravekaabe, n. s. En med Krave eller Slag forsynet Kaabe. ”Item
en Kraffue-Kobe till Skredere lön xx Skl. en stor Borgere
kiortell, som foeress skall 10 Skl. en vforet 8 Skl.” (Ordinantz om
Priis paa Varer. 1524.) D. Mag. V. 317.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
